Da Carmen opdager, at José ikke kun vil eje hendes krop som andre mænd, men også hendes sjæl, må hun flygte ud af forholdet. Foto fra forestillingen
Da Carmen opdager, at José ikke kun vil eje hendes krop som andre mænd, men også hendes sjæl, må hun flygte ud af forholdet. Foto fra forestillingen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oplev Carmen i Gentofte Kino

Bizets berømte opera vises på søndag i den lokale biograf i en opsætning fra Zürich Opera i 2008

Gentofte Kino blænder den 15. april kl. 10 op for en af operahistoriens mest berømte og elskede operaer, Georges Bizets 'Carmen', der samtidig er en af de mest opførte operaer på verdensplan.

Der er tale om en optagelse fra operaen i Zürich i 2008 med mezzosopranen Vesselina Kasarova i titelrollen og Jonas Kaufmann i rollen som Don José.

Denne Carmen behøver ikke kastagnetter til at udtrykke sin lidenskab: den gløder indefra. Fra det øjeblik, hun er på scenen, til operaens afslutning, dominerer Kasarova scenen med sin utroligt nuancerede mezzo og sin karisma.

Dette er ikke en fræk pige, der fordrejer mænds hoveder med et kast af sine sorte krøller og vrikken med hoften, nej dette er en moderne, selvsikker kvinde, der ved præcis, hvad hun vil have, også hvis det skulle koste hende livet.

Instruktør på opsætningen er Matthias Hartmann, mens dirigenten hedder Franz Welser-Möst.

Operaen varer to timer og 48 minutter. jbl

Publiceret: 13. April 2018 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne