“Fra politisk side vælges forskning og linjen for forskning ud fra et mere strategisk perspektiv, og det er ikke altid positivt. De største forskningsresultater er sket ved, at nogle har fulgt en skør ide,” siger Filip Krag Knop.
“Fra politisk side vælges forskning og linjen for forskning ud fra et mere strategisk perspektiv, og det er ikke altid positivt. De største forskningsresultater er sket ved, at nogle har fulgt en skør ide,” siger Filip Krag Knop.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På skuldrene af giganter lægger Gentofte-professor nye sten på huset

Leder og grundlægger af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, professor Filip Krag Knop, er konstant på sporet efter nye informationer om, hvordan bygspytkirtlen og mavetarmkanalen taler sammen

Tekst og foto: Kathrine Albrechtsen

Som barn indfangede Filip Krag Knop firben for at løbe hjem og slå op i en bog, om der var tale om et markfirben eller et almindeligt firben. Mens uglegylp blev indsamlet for at undersøge, hvilket museskelet, der var fortæret. Filip Krag Knop var drevet af en nysgerrighed efter at sætte naturen i system, for at blive klogere på, hvordan den hang sammen.

En nysgerrighed, der stadig driver den i dag 43-årige forsker, bysbarn og Gentofte-borger, som den 29. april 2017 blev hædret med 'Odd Fellow Forskerprisen', som er en af de største danske hæderspriser til danske forskere.

Hæderen har rod i Filip Krag Knops arbejde. Både som leder og grundlægger af Center for Diabetesforskning med i dag 60 ansatte, som professor i klinisk endokrinologi ved Københavns Universitet med fokus på samspillet mellem mavetarmkanalen og det humane glukoseskifte og som forfatter på videnskabelige artikler, der viser, hvordan tarmen spiller en rolle i glukoseskiftet. Forskning, som er anerkendt verden over og som bruges til at udvikle nye behandlinger af diabetes og fedme.

Filip Krag Knop sad fordybet på sit kontor på Gentofte Hospital, opgang 7, tredje sal, til højre, da telefonen ringede.

“Som videnskabsmand sidder man med snuden i sporet for at undersøge en hypotese på et uudforsket område. Imens man forfølger et mål, glemmer man nogen gange at kigge op. Lige indtil telefonen ringer. Der går det op for en selv og forskergruppen, at andre har bemærket ens arbejde. Det bliver man selvfølgelig beæret over og glad for. Man bliver også motiveret til at blive ved med at kæmpe videre for både patienten og videnskabens skyld,” siger han, mens vi sidder på hans kontor.

“Bare råb mit navn på gangen, hvis I ikke kan finde mig,” siger han, da Villabyerne et par dage forinden aftaler et interview med ham over telefonen. Det blev ikke nødvendigt.

På skuldrene af giganter

Selvom begge Filip Krag Knops forældre er læger, var det mødet med to personer på hvert sit kontinent, der gjorde, at han i dag sidder som leder, grundlægger og professor.

Den ene var hans biologilærer på Aurehøj Gymnasium, som fik ham til at vælge det naturvidenskabelige spor efter gymnasiet. Den anden var en professor, som Filip Krag Knop mødte under et forskningssemester på University of Texas, hvor han forskede i at identificere gener med betydning for insulinets biosyntese og sekretion. Professoren Christopher Newgard udviste i sin vejledning stor entusiasme og engagement på sine studenters forskningsresultater.

“Han italesatte højt, når vi havde fundet nye resultater, 'at det har INGEN vist før'. Det ændrede min tankegang fra at sætte naturen i de rigtige kasser, til i stedet at bygge videre på vores viden om naturen med nye informationer om, hvordan kroppen hænger sammen. Følelsen af at træde på ubetrådt land giver et stort kick som forsker. Vi står jo på skuldrene af giganter, som allerede for 1.000 år siden opbyggede en forståelse om kroppen. Det er fantastisk at få lov til at være med til at lægge nye sten på det hus,” siger Filip Krag Knop.

Nysgerrigheden og udforskningen af nye områder er en af årsagerne til, at Filip Krag Knop er endt som leder og grundlægger af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital. Men tilfældighederne var også på spil, fortæller han.

“For mig handlede det om, at jeg stødte ind i de rigtige personer her på Gentofte Hospital. Tilbage i 2007 var diabetessektionen og mavetarmsektionen opdelt, mens jeg ønskede at se på krydsfeltet mellem de to områder. På det tidspunkt var der mest fokus på bygspytkirtlen, men der var et enormt potentiale i at kigge på krydsfeltet mellem bygspytkirtlen og mavetarmkanalen for at se, hvordan de taler sammen. Og folk tog godt imod idéen,” siger han.

Tidligere havde speciallæger ellers haft ry for at beskytte deres interessefelter.

“Men der er sket en udvikling. Som forskere har vi ikke længere behov for at tage eneret på organer, men har en mere holistisk tilgang til, hvordan organsystemet hænger sammen,” siger han, som sammen med kollegaen Tina Vilsbøll i 2014 modtog Region Hovedstadens Global Excellence-pris for diabetesmiljøet på Gentofte Hospital samt centerets nye tilgang til diabetesforskningen.

En pris, som både havde tråd i et tæt samarbejde mellem forskningsenheden og diabetescenteret og deres tætte samarbejde med kolleger fra andre specialer.

Filip Krag Knops interesse blev også hjulpet frem af en ny bølge, hvor Panum Instituttet oprustede deres forskning vedrørende diabetes, imens firmaer som Novo Nordisk udviklede nye præparater til diabetes-patienter.

“Det har vi nydt godt af. Men danske forskere har dog fået strammere kår,” fortæller Filip Krag Knop.

Som eksempel står hans eget Center for Diabetesforskning selv for at finansiere næsten 85 procent af driften gennem eksterne fondsmidler.

“Vi skal ud hvert år og finde 15-20 mio. kroner. Det er hårdt arbejde, selvom diabetes og fedme er blevet et område, som der er stort fokus på, fordi det er blevet et så stort samfundsmæssigt problem. Så med prisen håber jeg, at fondssøgninger til de næste projekter bliver nemmere og med større gevinst,” siger Filip Krag Knop.

Derimod ser han andre forskningsprojekter, der ikke har lige så stor samfundsmæssig og politisk interesse, få sværere og sværere ved at hive finansiering hjem.

“Fra politisk side vælges forskning og linjen for forskning ud fra et mere strategisk perspektiv, og det er ikke altid positivt. De største forskningsresultater er sket ved, at nogen har fulgt en skør idé. Jeg synes, at man skal turde satse mere på fri forskning og investere mere i ph.d.-studerende. Som land skal vi netop leve af vores hjerner,” siger Filip Krag Knop.

“Hvis man vil være forsker, skal man vide, at man bruger meget tid på det. Jeg har kunnet bruge så meget tid på det, fordi forskningen både er mit arbejde og min hobby,” siger Filip Krag Knop
“Hvis man vil være forsker, skal man vide, at man bruger meget tid på det. Jeg har kunnet bruge så meget tid på det, fordi forskningen både er mit arbejde og min hobby,” siger Filip Krag Knop

Kraftcenter for diabetes

Gentofte Kommune har siden 1923 stået som et kraftcenter inden for diabetesforskning og -behandling.

Årsagen skyldes især læge og Gentofte-borger Hans Christian Hagedorn og professor i dyrefysiologi August Krogh, som lagde grund til Danmarks førende rolle som insulinproducent.

Hans Christian Hagedorn stod for udvinding af bugspytkirtlen fra slagtekvæg og fisk, mens August Krogh udarbejdede en metode til at standardisere præparaterne.

I maj 1923 grundlagde de to herrer, sammen med apoteker August Kongsted fra Løvens Kemiske Fabrik, den første insulinfabrik: Nordisk Insulinlaboratorium.

Succesen voksede, så i 1925 opførte de tre herrer en insulinfabrik på hjørnet af Brogårdsvej og Ved Stadion. Hagedorn og Co. etablerede en fond for de penge, de pludselig tjente. Fondens formål var at yde støtte til forskning og behandling af patienter med diabetes, og for fondens midler blev Niels Steensens Hospital i 1932 opført, det nuværende Steno Diabetes Center.

I 1989, hvor Nordisk Insulinlaboratorium havde ændret navn til Nordisk Gentofte, fusionerede de med Novo. Virksomhedens nye navn blev Novo Nordisk, som i dag er verdens største producent af insulin.

Men Gentoftes rolle indenfor diabetesforskning svinder ind i 2020, hvor et nyt diabetescenter åbner på det nye sygehus i Herlev, hvor både Steno Diabetes Center og Center for Diabetesforskning rykker over.

“Det bliver svært at flytte herfra efter tyve år, men det bliver fantastisk at blive en del af det nye kraftcenter,” siger Filip Krag Knop.

Nye projekter

Tilbage i 1921 fandt forskere på universitetet i Toronto på at udvinde et hormon af bugspytkirtlen og opdagede dermed insulin. Forskningsprojekter har sidenhen svaret på utallige spørgsmål omkring diabetes og insulin og på samme tid kunnet stille tyve nye, fortæller Filip Krag Knop.

Nogle af hans egne kommende projekter bliver at undersøge, hvorvidt 'søster-hormonet' til insulin, glukagon, som man har troet kun fandtes i bugspytkirtlen, også bliver produceret i tarmen.

“Vi står over for fantastisk spændende ny forskning, der skal undersøge, om glukagon fra tarmen opfører sig på samme måde, reguleres på samme måde og udskilles på samme måde som glukagon fra bugspytkirtlen,” siger han og undsiger sig ikke, at der ofte går sport i det blandt forskere, hvem der kommer først med resultater og artikler.

Sportsudøvelsen forbliver for Filip Krag Knop også inden for forstørrelsesglas og excel-ark. Døgnets timer bliver brugt med omhu for en mand som Filip Krag Knop, som har publiceret 227 peer-reviewed artikler, heraf 126 originalartikler. Som er en efterspurgt forelæser ved både internationale og nationale kongresser og konferencer. Og som privat er gift med Katrine Faurschou, underviser på Ordrup Gymnasium, som han har børnene Mila og Vitus på henholdsvis 8 og 11 år sammen med.

“Hvis man vil være forsker, skal man vide, at man bruger meget tid på det. Jeg har kunnet bruge så meget tid på det, fordi forskningen både er mit arbejde og min hobby. Jeg dyrker hverken ironman eller spiller golf. Der står heller ikke en cykel derhjemme, som skal fikses. Om aftenen hygger jeg mig med at læse manuskripter og protokoller fra mine ph.d.-studerende, som jeg virkelig prøver at være et forbillede for. At gøre dem inspireret, ligesom jeg blev af de mennesker, jeg har mødt på min vej. Det er en fed fornemmelse at vide, at når de flyver fra reden, så tager de ud i verden som veluddannede forskere,” siger Filip Krag Knop.

På spørgsmålet om, hvad der driver en som forsker, vender vi næsten tilbage til den unge Filip, der løber rundt og vender sten og træstubbe.

“Det vigtigste er, at det skal være sjovt at gå på arbejde. At det ikke er pligten, men nysgerrigheden, som driver en. Så får man et fantastisk, inspirerende og sjovt arbejde.”

Publiceret: 17. Maj 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere