Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Park- og vejchef: Svært at gøre noget ved duggede ruder

Ifølge park- og vejchef Henning Uldal er det begrænset, hvad Gentofte Kommune kan gøre ved, at folk mødes og har sex på Mariebjerg Kirkegårds parkeringsplads

Vangede-borger Tina Fruergaard oplever jævnligt, at mennesker mødes på Mariebjerg Kirkegård for at have sex på bagsæderne af deres biler.

Gentofte Kommunes Park- og Vejchef Henning Uldal bekræfter i et skriftligt svar til Villabyerne, at den slags hændelser sker, men:

“Jeg har været i kontakt med vores medarbejdere på Mariebjerg, der fortæller, at det ikke er noget, de oplever særlig tit, men af indlysende grunde ved de selvfølgelig ikke, om det er noget, der sker hyppigere, efter de er gået hjem. Det er dog ikke noget, vi har fået andre henvendelser om, og jeg har heller ikke kendskab til, at det skulle være et problem i forbindelse med vores tre andre kirkegårde,” skriver han og forklarer, at det er svært for kommunen at gøre noget ved problemet.

“Jeg kan godt forstå, at det kan virke upassende, hvis man oplever sådan noget, når man er ude for at lufte sin hund, men det er begrænset, hvad vores handlemuligheder er. Jeg har været i kontakt med Nordsjællands Politi, der fortæller, at de i den slags sager agerer på baggrund af konkrete anmeldelser om blufærdighedskrænkelse.”

Tina Fruergaard oplever, at de besøgende på Mariebjerg Kirkegård smider brugte kondomer og vådservietter ud på jorden og i hækkene, når deres stævnemøde slutter, hvilket hun især synes er under al kritik. Til det siger Henning Uldal:

“Med hensyn til affald, er det altid ærgerligt, når folk ikke kan finde ud af enten at tage deres skrald med sig igen eller benytte de opstillede affaldsspande, som vi altid opfordrer vores besøgende til at benytte.”

Villabyerne ville gerne have talt med nogle af de ledende medarbejdere ved Mariebjerg Kirkegård, men det har ikke været muligt, fordi de i skrivende stund er på påskeferie.

Publiceret: 18. April 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt