Kommunalvalg 2017
Ann-Kathrine Karoff blev valgt ind i Gentofte Kommunalbestyrelse ved sidste kommunalvalg for fire år siden og stiller op igen til november - nu for Nye Borgerlige.
Ann-Kathrine Karoff blev valgt ind i Gentofte Kommunalbestyrelse ved sidste kommunalvalg for fire år siden og stiller op igen til november - nu for Nye Borgerlige.
Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Partiskifte: De konservative mister flertallet

Kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Ann-Kathrine Karoff dropper de konservative og melder sig ind i Nye Borgerlige

Når politikerne vender tilbage til Gentofte Rådhus efter sommerferien, er de konservative ikke længere i overtal.

Ann-Kathrine Karoff har nemlig valgt at skifte Det Konservative Folkeparti ud med Nye Borgerlige, og dermed skrumper andelen af konservative pladser i Kommunalbestyrelsen til 9 ud af 19.

“Nye Borgerlige er et bedre match for mig, når det gælder det politiske grundlag, fordi det er socialliberalt,” siger Ann-Kathrine Karoff til Villabyerne om begrundelsen for beslutningen.

Hun bliver nu makker med Poul V. Jensen, og det glæder han sig over.

“Det kommer til at betyde en bedre platform for Nye Borgerlige i Kommunalbestyrelsen. Det er altid godt at være mere end én, men det vigtigste er, at de konservative ikke længere har flertallet alene,” siger han og tilføjer, at han håber, den nye politiske situation vil give anledning til mere debat i Kommunalbestyrelsen.

Ann-Kathrine Karoff tror dog ikke, hendes partiskifte kommer til at påvirke magtfordelingen væsentligt.

“Der er ikke ret meget, der bliver ændret. Der er jo en konstituering med Socialdemokratiet, og man gør meget for at holde på flertallet,” siger det nyslåede Nye Borgelige-medlem.

Vi har et godt samarbejde

Spørger man borgmester Hans Toft (K), hvad han mener om, at Det Konservative Folkeparti ikke længere har et flertal alene, henviser han til de mange brede aftaler, som Kommunalbestyrelsen har ført igennem på det seneste.

“Der resterer kun tre ordinære kommunalbestyrelsesmøder inden kommunalvalget. Vi har et godt og frugtbart samarbejde med de tre partier Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre om bl.a. et 2-årigt budgetforlig, som rækker helt frem til udgangen af 2018, ligesom de fire partier netop har indgået aftale om en stor investeringsplan på 130 millioner kroner, omfattende bl.a. en række ny-anlæg og moderniseringer for kommunens sports- og fritidsfaciliteter,” siger han i et skriftligt svar til Villabyerne, hvor han melder, at han ikke har nogen kommentar til, Ann-Kathrine Karoffs beslutning, andet end:

“at det måske er hendes reaktion på, at hun ikke kunne blive genopstillet hos os.”

Ann-Kathrine Karoff blev valgt ind i Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse ved sidste kommunalvalg for fire år siden og stiller op igen til november.

Publiceret: 13. Juli 2017 17:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!