Gentofte Kommune er inde i en periode, hvor indbrudstyvene holder sig væk. Modelfoto
Gentofte Kommune er inde i en periode, hvor indbrudstyvene holder sig væk. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Ugen der gik

Mandag 2. januar

Indbrud i villa på Ole Olsens Allé. Indbruddet skete på et tidspunkt mellem fredag den 23. december kl. 08.00 og mandag den 2. januar kl. 17.45. En rude blev knust, og der blev stjålet kontanter og smykker.

Tirsdag 3. januar

Tyveri fra en grå BMW X5 på Sophus Bauditz Vej mellem mandag kl. 18 og tirsdag kl. 06.45, hvor forlygterne blev stjålet, rattet stjålet og medicenteret i kabinen fjernet og kofanger brækket af.

Sammenstød på Klampenborgvej kl. 08.45, hvor part 1, en 19-årig mand fra Klampenborg, kørte op bag i en 47-årig kvinde, også fra Klampenborg. Der skete ingen personskade.

To indbrud i to nabobutikker. Den ene var St. Tropez, hvor døren ind butikken blev sparket ind kl. 23.17. Tyven fik også adgang til lagerlokalet hos Litoral. Intet overblik over det stjålne.

Onsdag 4. januar

På Gentofte Skole kom en mand ind i et klasselokale mellem kl. 11.30 – 12.15 og spurgte drengene, om de ikke skulle være ude. Da de spurgte, hvem han var, lød svaret, at han var fra ISS-rengøring, hvorefter han gik ned i skolegården og kørte væk på en knallert, som han havde stillet bag nogle træer. Samme fremgangsmåde skete i en virksomhed på Strandvejen 128 kl. 13.50.

Indbrud i Kollegiehaven mellem kl. 7-19, hvor et kældervindue blev opbrudt og smykker stjålet.

En løber opdagede kl. 21 på Melvillevej mistænkelig adfærd fra en mand, som gik rundt og kiggede ind til huse og indkørsler. Manden var mellem 35-40 år, 185 cm. og almindelig af bygning, let brun i huden, iført hue og jakke i gråt/grønt og en rygsæk. Politiet blev kontaktet, men patruljen fandt ikke manden, da de kom derud.

Torsdag 5. januar

Indbrud i forretning på Hellerupvej fra onsdag 17.30 til torsdag kl. 08.20. Et vindue ind til baglokalet blev, hvorefter det blev stjålet 546 kr. fra kasseapparatet.

Indbrud i villa på Ellegårdsvej fra kl. 09-19.45, hvor tyven kom ind via et vindue. Intet overblik over det stjålne.

Fredag 6. januar

Tyveri fra en tæppeforretning på Strandvejen mellem kl. 10 – 15, hvor et tyrkisk tæppe, som hang udenfor, blev stjålet. Tæppet er med mange forskellige rødlige farver og har han en værdi af 5.500 kr.

Indbrud i lejlighed på Vangedevej fra torsdag kl. 15 til fredag kl. 8.30, hvor en altandør blev opbrudt. Intet overblik over det stjålne.

Slagsmål ved Vangede Station, hvor politiet blev kaldt ud kl. 04.12 af en lokofører fra Banedanmark, efter han så 15 personer jage 1-2 personer, hvor en af dem, en 34-årig mand, blev sparket i hovedet. Gruppen bestod af mænd og kvinder fra Brønshøj og København, der alle var påvirkede i en eller anden grad. Da politiet ankom, stak to personer af fra stedet. Den forurettede valgte ikke at anmelde det, men kørte videre med toget. Ifølge gruppen havde den forurettede været provokerende og ytret, at de var IS sympatisører.

Lørdag 7. januar

Forsøg på tricktyveri ved Charlottenlund Station kl. 17.58 fra en 43-årig kvinde, som i toget på vej mod Charlottenlund Station blev opsøgt af en mand. Mens han talte med hende, satte en makker sig bag hende og stak hånden ned i hendes taske. Det opdagede hun og fik det stoppet. Ifølge kvinden var det to østeuropæiske mænd. Den ene var 40 år, 180 cm høj, kraftig af bygning. mens den anden var spinkel af bygning og 175 cm.

Indbrud i villa på Kratvænget kl. 18.57, hvor alarmen gik efter et stuevindue blev opbrudt. Intet overblik over det stjålne.

Søndag 8. januar

På Carolinevej blev et hus udsat for hærværk i tidsrummet mellem kl. 00.30-02.00, hvor to fliser blev smidt gennem en rude i hoveddøren.

Vangede Idrætsforening liggende på Mosebuen havde indbrud i tidsrummet mellem kl. 11.45 lørdag til søndag kl. 08.15. Her blev der stjålet kontanter fra to små pengekasser og en iPad.

Stuelejlighed på Vangedevej havde indbrud kl. 17.40. Trappeopgangen blev opbrudt med en skruetrækker, hvor tyven gik ind i en lejlighed med uløst dør og stjal en sort skindtaske med punge, hævekort og 600 kr. i kontanter. Naboer så tre mænd forsvinde fra stedet. Alle med et østeuropæisk udseende, 25-30 år, 180-195 høj, alm. bygning, med kort, sort hår. Den ene bar en beigefarvet dynejakke og mørke bukser, en anden med mørkt tøj og kasket og den sidste bar mørkt tøj og halsedisse trukket op om munden. Politiet har været ude og lede efter, men ikke truffet.

Publiceret: 11. Januar 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere