Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Ugen der gik

Mandag 6. februar

Indbrud i Vidar Skolen på Brogårdsvej, hvor hoveddøren blev opbrudt. Der blev stjålet computere, kontanter og landmålingsudstyr.

Indbrud i lægekonsultation på Jægersborg Allé, hvor der blev stjålet kontanter. Politiet har sikret sig videoovervågning af tyven.

Færdselsuheld på Helsingør-motorvejen 500 meter efter IKEA-afkørslen, hvor tre biler kl. 08.30 var indblandet i et harmonikasammenstød. Der skete kun materiel skade. Den anden vognbane i sydgående retning var spærret et stykke tid som følge af uheldet.

Der udbrød ild i et cykel- og affaldsskur på Strandvejen kl. 09.34. Ilden startede formentlig i en papcontainer, og varmen var på et tidspunkt så stor, at ruden i en nærliggende etageejendom blev sprængt.

Indbrud i villa i Sønderdalen, intet overblik over mulige koster.

Indbrud i villa på Frændevej, hvor der blev opbrudt en terrassedør. Heller ikke her var der noget overblik over, hvad der var blevet stjålet.

Tirsdag 7. februar

Færdseluheld på Bernstorffsvej. Kl. 08.28 kom en 45-årig mand kørende i sydgående retning. I et forsøg på at sænke farten, skred han i det glatte føre og røg over i den modsatte kørebane og stødte frontalt sammen med en modkørende, der havde en 66-årig kvinde bag rattet. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, der dog spærrede vejen i tre kvarter.

Indbrud i pizzeria på Hellerupvej. På et tidspunkt fra mandag kl. 21.30 og tirsdag formiddag kl. 10 blev der brudt et køkkenvindue op med en 8,10 mm bred skruetrækker, og fra stedet blev der stjålet 1.000 kr. i byttepenge. Overvågningen er ikke gennemset endnu for spor.

Indbrud i villa på Gersonsvej i Hellerup, som skete mellem kl. 05 og 09. Her blev der knust et kældervindue, og flere skuffer blev gennemrodet. Der er endnu ikke noget overblik over, hvad der blev stjålet. Til gengæld havde den ubudne gæst åbnet en dåse cola og hældt indholdet ud på gulvet i flere rum.

Indbrud i villa på Lysagervej. Mellem kl. 12.15 og 12.30 blev et vindue ind til et værelse brudt op med et 8 mm bredt redskab, og der blev stjålet cirka 200 kontanter samt en reservenøgle til familiens bil, som dog ikke blev stjålet.

Indbrud og forsøg på indbrud i villaer. Første sted var en villa på Højgaards Allé. Indbruddet skete i tidsrummet mellem kl. 8 og 18.15. Et stuevindue blev knust, og der blev stjålet en iphone 5. Samme dag var der indbrudsforsøg i villa på Mylius Erichsens Allé. På et tidspunkt mellem kl. 14 og 18.30 blev der knust en rude i en terrassedør. Til politiets held sneede det den dag, og man kunne derfor finde fodaftryk fra gerningsmændene. Senere, kl. 19.30, gik en alarm i en villa på Grønslunds Allé. Nogen så herefter to mænd løbe fra stedet mod Dyssegård Station, hvor politiet tog ned og fik fat i to mænd på hhv. 29 og 26 år.

Indbrud i villa på Hagens Allé. Indbruddet skete mellem kl. 18 og 19. Her blev der knust en rude i et køkkenvindue og blandt andet stjålet en hvid Iphone 6.

Indbrud i villa på Melvillevej. På et tidspunkt mellem kl. 19.25 og 19.59 blev et sturevindue brudt op med et 47 mm bredt koben. De ubudne gæster havde været rundt i hele huset og stjal en Ipad, en bærbar computer af mærket Asus.

Onsdag 8. februar

Indbrud i en cykelforretning på Strandvejen. Indbruddet skete på et tidspunkt i løbet af natten mellem tirsdag og onsdag. En rude i et kældervindue blev knust med en sten og der blev stjålet 800 kroner i byttepenge.

Indbrud i en fiskerforretning på Kildegårdsvej. Det skete på et tidspunkt mellem tirsdag aften kl. 19 og onsdag morgen kl. 6.15l Et vindue i en baggård blev brudt op, og der blev stjålet rødvin til en ukendt værdi.

Indbrud i restaurant på Kildegårdsvej. Indbruddet skete tirsdag aften mellem kl. 21 og midnat. Her blev der brudt et baggårdsvindue op og stjålet 1000 kr. i kontanter (formentlig byttepenge),

Indbrud i villa på Tuborgvej. Indbruddet skete i tidsrummet mellem tirsdag kl. 14 og onsdag kl. 12.20. En kælderdør blev brudt op, og der blev stjålet nogle sofaer. Derudover havde tyvene sat malerier og lamper frem for formentlig at ville afhente dem senere.

Torsdag 9. februar

Indbrud i Tinderbox i Waterfront i tidsrummet fra onsdag kl. 19 til torsdag kl. 10. Tyven kom ind fra bagsiden af butikken og stjal diverse børnetøj af mærkerne Gucci. Montclair, Ralph Lauren. Tommy Hilfiger. Ikke opgjort noget endeligt beløb.

Indbrud i villa på Hovmarksvej mellem kl. 7.45 – 16. Et vindue til entréen blev opbrudt og to bilnøgler samt kontanter og smykker stjålet.

Færdselsuheld på Ordrupvej kl. 18, hvor en 80-årig fodgænger gik ud mellem to parkerede biler og blev påkørt af en 80-årig bilist. Heldigvis kun materiel skade.

En anmelder så en 40-årig dansk mand, 170 cm, spinkel af bygning, lyst hår og sandfarvet tøj, sparke på glasdøren ind til den adresse, hvor han netop var trådt ud fra. Døren blev knust, hvorefter han forlod stedet.

På Ordrupdalvej gik alarmen i en villa kl. 19.34, da en rude i et kældervindue blev knust. Tyven nåede at stjæle smykker.

Færdselsuheld på Motorring 3 i nordgående retning. Kl. 20.24 ramte en hvid Citroën ind i autoværnet, Uheldet gjorde, at man afspærrede tre vognbaner på stedet i en periode

Fredag 10. februar

En 39-årig kvinde fra Gørløse blev kl. 19.46 taget for spirituskørsel på Strandvejen ved Café Jorden Rundt.

Lørdag 11. februar

En 35-årig rumænsk mand blev kl. 19.55 taget for butikstyveri i Netto på Vangede Bygade. Han havde fyldt sin kurv med varer, stillet den fra sig, og så forsøgte han at gå tilbage ind i butikken for at hente den og forsvinde. En butiksdetektiv satte efter ham og fik ham tilbageholdt, indtil politiet kom.

Indbrud i Lidl på Vangedevej, hvor der formentlig blev stjålet cigaretter. Politiet har sikret sig dna-spor fra stedet.

Søndag 12. februar

Indbrud i villa på Christiansvej, hvor der blev knust en dør ind til soveværelset på 1. sal. Uvist, hvad der blev stjålet.

Publiceret: 16. Februar 2017 13:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere