Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Ugen der gik

Mandag 3. juli

Indbrud hos en ejendomsmægler på Brogårdsvej, der skete på et tidspunkt mellem søndag eftermiddag kl. 16 og mandag morgen kl. 08.30. Der blev aflistet en rude og stjålet designermøbler - fem stole, to sofaer og et sofabord.

Indbrud i villa på Bernstorffsvej. Her gik alarmen kl. 01.00. Husets beboere var hjemme, da en ukendt gerningsmand brød et vindue op og nåede at komme indenfor og stjæle smykker.

Formodet tyveri fra butik på Strandvejen. Mandag omkring kl. 16.20 kom to unge mænd ind i en tøjforretning på Strandvejen. Efter lidt tid gik den ene ind i omklædningsrummet med tre veste og kom kun ud med to og ville forlade butikken med sin kammerat. Et par ansatte stillede sig dog i vejen, hev op i hans trøje og fandt den sidste vest indenunder. Nu sagde den unge mand, som er 22 år gammel, at han gerne ville betale for vesten, men han havde ikke nok penge på sig til, at det kunne lade sig gøre, og de ansatte kontaktede derefter politiet, der sigtede ham for forsøg på butikstyveri. Hans kammerat var i mellemtiden forsvundet fra stedet.

Tirsdag 4. juli

Indbrud i villa på Paul-Petersensvej i tidsrummet fra torsdag kl. 7 til tirsdag kl. 14.25, hvor en rude i terrassedøren blev aflistet og smykker, ure og keramik stjålet.

Indbrud i villa på A. N. Hansens Alle i tidsrummet fra mandag kl. 7.30 til tirsdag kl. 19.45, hvor et vindue blev aflistet og huset gennemrodet. Intet overblik over det stjålne.

Onsdag 5. juli

Tyveri fra en BMW-personbil på L E Bruuns Vej, som skete på et tidspunkt mellem tirsdag aften kl. 23 og onsdag morgen kl. 7. Der var blevet knust en rude i højre bagdør og stjålet et integreret navigationsanlæg samt rattet. Samlet set løber udstyret op til en værdi af 50.000 kr., vurderer Nordsjællands Politi.

Færdselsuheld på Ørnegårdsvej ved Sløjfen kl. 10.28. En lastbil med en 36-årig mandlig chauffør bag rattet overså noget vejarbejde og kørte ind i noget af det afdækning, der skærmede arbejdet, hvilket gjorde at der gik hul i bilens tank, så der løb diesel ud på kørebanen. Der blev dog hurtigt ryddet op.

Torsdag 6. juli

Ingen poster

Fredag 7. juli

En Ford Polo fik knust en rude i højre bagdør og stjålet sit integrerede navigationsanlæg, da den holdt på Dalsgaardsvej i tidsrummet fra torsdag kl. 20 til fredag kl. 18.

Indbrud i lejlighed på Bækkebo i tidsrummet fra tirsdag kl. 5.30 til fredag 21. En dør blev opbrudt med en skruetrækker og smykker stjålet.

Lørdag 8. juli

I tidsrummet fra fredag kl. 17.30 til lørdag kl. 9 var der indbrud i en Folkevogn Polo, der holdt i Sølystparken. Ruden blev knust i passagerdøren og et integreret navigationsanlæg stjålet.

En Folkevogn Touran Sølystparken fik i tidsrummet fra kl. 22 til lørdag kl. 6 ødelagt bagerste siderude og stjålet integreret navigationsanlæg.

Forsøg på tricktyveri på Rypevej, hvor en 83-årig kvinde, blev kontaktet af en mand og en kvinde. Manden bar en mappe med huse, som han spurgte ind til. Men kvinden afviste dem venligt og bestemt. Både manden og kvinden var udenlandsk af udseende og talte gebrokkent engelsk og tysk. Manden var mellem 35-40 år, 180-185 cm og kraftig kropsbygning. Kvinden var spinkel af bygning, lys i huden, lyst hår, 30-40 år og 160 cm. Et vidne har set en kvinde og en mand sætte sig ind i en sølvfarvet Audi af ældre model. Politiet hører meget gerne fra flere vidner

Søndag 9. juli

Brand på Skovagervej kl. 21.50, hvor der udbrød ild i en tørretumbler. Brandvæsnet kom ud og slukkede branden, hvor ingen kom til skade, men sodskader.

Publiceret: 12. Juli 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!