Præstetanker handler denne uge om at miste en klassekammerat. Modelfoto: Mostphotos
Præstetanker handler denne uge om at miste en klassekammerat. Modelfoto: Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præstetanker: Salig Olav, vi glemmer dig aldrig

På en gang på et gymnasium her i nærheden hænger et studenterbillede af kun syv glade studenter flankeret af deres højt skattede engelsklærer. Der er seks unge piger og en ung mand

Af Tue Rolighed Lauridsen, sognepræst i Helleruplund Kirke

3 år før studentereksamen. På en træstamme i skolegården står navnet på den klasse, som de spændte og håbefulde elever skal begynde i.

24 skulle være kommet, fire dukkede aldrig op. Klassen er ikke homogen – der er elever fra Valby, Østerbro, Nørrebro, Vedbæk, Rungsted og Hornbæk.

En opsamling af også 2. og 3. prioriteter af gymnasievalg. En opdeling af 'smarte' og 'kiksede' - af firsernes yuppier og hippier. Af diskere eller flippere, som vi kaldte os.

Olav var en yuppie, en ledertype, der gik i det dyreste mærketøj, som arrangerede fester med 'de rigtige', og som kom 'de rigtige' steder i byen. Olav var helt klart in og en af de smarte. Også fagligt var han godt med, og ingen kunne løbe en 100 meter så hurtigt som Olav.

Ingen skulle tro det, der kom til at ske.

1 år før studentereksamen. Midt i matematiktimen dukkede skolens rektor pludselig op. Beskeden til klassen lyder kort: “Jeg har lige talt med Olavs far, Olav er død.”

Det er som en stor klokke, der falder i slag. En af pigerne griner nervøst, “Hvad er han død af”?

Jeg tænker selv, at det må være en ulykke, f.eks. en skiulykke, men så lyder det svar, vi aldrig skal glemme: “Han ønskede åbenbart ikke at leve mere!”

Så forlod vi klasseværelset, matematiklæreren fuldstændig lamslået ude af stand til at sige et ord – forståeligt nok.

Vi gik hjem til mig og talte og talte om det, der havde ramt os. Der var ikke megen hjælp dengang. Ikke megen krisehjælp. Vi fik en time med en lærer til at tale det igennem.

Begravelsen var spektakulær. Kirken fuld af unge mennesker ud over familien. Præsten fik sagt, at det var modigt, det Olav havde gjort. Men det ville have været mere modigt af ham at leve videre.

3.g var ikke præget af flere drop-outs eller chok. Seks elever havde forladt klassen ved årsskiftet. Nok på grund af den tragiske hændelse med Olav, men også på grund af en slem matematikeksamen.

Her var vi så syv unge mennesker, der skulle videre ud i livet og verden. Vi havde alle en følgesvend: Salig Olav, som vi aldrig glemmer. Og vi har lært, at man aldrig helt ved, hvad der foregår inde i et andet menneske. At det ydre ikke altid svarer til det indre.

25 år efter studentereksamen. Sikke et spild af en dejlig 18-årigs liv. Tænk, hvis Olav kunne have været med til studenterjubilæet, som vi fejrede i forbindelse med 25-året for nogle år siden.

En helt lille gruppe, hvor flere ikke havde set hinanden siden dengang, og en anden desværre var død kort forinden, men som ikke desto mindre havde meget til fælles.

Et uafrysteligt traume, som det var vores opgave at leve videre med fra ungdommen af ved siden af de stød og slag, der siden uvægerligt kom til i livet - heldigvis blandet med alt det gode, som livet jo også rummer. En ting er sikkert: Salig Olav, vi glemmer dig aldrig. Guds fred være med dig, salig Olav, og Guds fred være med os.

PS. Olav hed ikke Olav, men historien er rigtig og en del af min historie og en lokal gymnasieårgangs historie, hvor alle fra dengang nu er over 50 år.

Publiceret: 06. Oktober 2017 08:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt