Sognepræst Marianne Telling.
Sognepræst Marianne Telling.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præstetanker: Træernes hemmelige liv

Der ér virkelig mere mellem himmel og jord, end vi går og tror

Af sognepræst i Skovshoved Kirke Marianne Telling

Advarsel: det, du får at vide her om træernes hemmelige liv, kan forandre dit syn på træer, verden og måske også dig selv.

Peter Wohlleben hedder han. Den tyske skovmand, der har forandret ikke bare mit, men tusindvis af menneskers syn på træerne. Peter Wohlleben er i dag leder af et miljøvenligt skovbrug i Eifel-bjergene i det sydvestlige Tyskland. Og hans bog 'Træernes hemmelige liv' er nu oversat til dansk.

I bogen fortæller han om træernes måde at leve sammen på, og det er dybt fascinerende læsning. Både fordi vi alle sammen kender et træ. Hans bog er nem at forstå, fordi vi har alle et forhold til træer. I skoven, i haven, langs vejene. Alle vegne hvor der bor mennesker, er der også træer.

Og det er også rørende og spændende, fordi det er meget nærliggende at sammenligne. Som træer, så også mennesker? Jeg vil fortælle om træernes hemmelige liv, og så kan du måske selv drage dine egne paralleller til dit liv og den verden, vi omgiver os med? Er der noget af den nye viden, vi får om træerne, der burde få betydning for, hvordan vi lever vores liv, med vores medmennesker, med naturen og den måde, vi fordeler ressourcer og forbruger af klodens rigdomme?

Træernes sprog

Vidste du, at træer taler sammen? Træer kommunikerer med hinanden via duftstoffer. På savannen vokser akacietræer, som giraffer elsker at spise. Men når en giraf går i gang med at gumle blade i sig fra et træ, så kan træet på få minutter fylde sine blade med giftstoffer. Og træet advarer også de andre træer ved at sende sporstoffer ud til de nærmeste træer, der så også beskytter sig imod den forslugne giraf. Det ved girafferne imidlertid godt, og de går derfor længere væk og finder nye træer, eller de går mod vinden og finder træer, der ikke er blevet advaret.

Træer kan advare hinanden, og de kan beskytte hinanden imod angreb udefra i form af skadedyr. Og træer passer på hinanden. I træernes verden handler det tilsyneladende ikke om 'survivial of the fittest', for det er åbenbart i alle træernes interesse at skabe en så tæt og sammenhængende skovbund som muligt, og derfor får de svage træer hjælp fra de stærke. Det store bøgetræ hjælper det lille, og det yngre træ holder liv i det gamle træ. Gennem rødderne og gennem et gigantisk svampenetværk under jorden sender træerne næringsstoffer og advarsler rundt til hinanden.

Alle for én og én for alle

Det er almindeligt antaget, at træer ikke skal stå for tæt. Når vi planter træer i haven, sætter vi dem med en vis afstand, fordi vi tror, de ellers vil udkonkurrere hinanden.

Men i skoven er det anderledes. Bøgetræer elsker at stå tæt. De vil faktisk helst stå rigtig tæt. Man har undersøgt uberørt bøgeskov, og her viser det sig, at træerne tilsyneladende synkroniserer sig efter hinanden, så alle yder det samme. Det er overraskende, fordi selv på meget lille afstand kan jordbunden være meget forskellig, så hvert træ burde have forskellige forudsætninger og dermed også trives mere eller mindre godt, alt efter hvordan jorden lige er under dets krone. Men nede i jorden foregår der en livlig byttehandel. Den, der har meget, forærer noget af det væk, og den, der er et sølle skrog får nødforsyninger. Og de ender med at producere lige meget sukker og energi i bladene.

Hvorfor? Fordi et træ ikke kan blive bedre end den skov, det er omgivet af. Også store træer kan blive syge flere gange i løbet af deres lange liv og har i de perioder brug for de svagere naboers støtte. Er naboerne væk, så kan selv et harmløst insektangreb være fatalt for det enkeltstående træ.

World Wide Web

Det er ikke kun gennem rødderne og luften, at træerne snakker med hinanden. Her spiller svampene en meget stor rolle. Svampenes tynde tråde gennemvæver jorden ligesom et gigantisk fibernet, og de sender signaler fra det ene træ til det andet. Hvis et træ bliver svækket, så starter der en ond cirkel, for det er ikke kun dets evne til at afværge angreb, der bliver svækket, men også dets evne til at kommunikere. Når et træ bliver svagt, bliver det også tavst. Det falder simpelthen ud af det svampede netværk og dermed åbent for biller og laver, der kan mæske sig, uden at træet er blevet advaret. Sådan ser det ud i en skov.

Men hvis man så går ud på de dyrkede marker, så er næsten alle planter tavse. Vores kulturplanter er blevet så forædlede, at de næsten har mistet evnen til at meddele sig til hinanden, både under og over jorden. Stumme står de der og er et let bytte for insekter. Det er en af grundene til, at moderne landbrug ser sig nødsaget til at bruge så mange sprøjtemidler. Planterne kan ikke mere selv beskytte sig.

Langsom i optrækket

Når træer får lov at vokse naturligt i en skov, så vokser de meget langsomt. De unge små træer får næsten ikke noget lys, fordi de gamle, modertræerne, skygger for dem. 3 procent lys lader de trænge ned til de små træbørn. Det er ikke meget, så det går langsomt med at skyde i vejret. Men det er faktisk et pædagogisk tiltag, der er til 'børnenes' bedste. For med langsom vækst er vejen banet for et langt liv, da de bliver mere modstandsdygtige over for angreb, end hvis de brugte alle deres kræfter på at skyde i vejret og blive høje og ranglede. Gennem rødderne har modertræerne kontakt med dem og giver dem sukker og andre næringsstoffer.

Men en dag sker det. Modertræet falder. Og dermed lyder startskuddet til, at de små træer begynder at lave så meget fotosyntese, som de vil. Nu skynder de sig. Og kun de, der styrer direkte opad, hænger på i kapløbet. Hvorimod de lidt forvirrede størrelser, der mener de kan shoppe lidt rundt til højre og venstre, inden de løber opad, må se deres kammerater skyde fra dem. Og efter en tid er hullet i trækronerne lukket efter det store træs fald.

På den måde lever træerne virkelig i et indbyrdes forhold, der er langt mere kompliceret og langt mere avanceret, end vi lige kan se. Og forskningen er kun langsomt ved at finde ud af træernes mange hemmeligheder.

Det gør mig ydmyg og lidt stille, når jeg tænker på, hvor meget der faktisk foregår lige rundt omkring os, i jorden og mellem alle levende skabninger. Pas godt på hinanden og på alt levende omkring os. Godt nytår!

Publiceret: 11. Januar 2017 15:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere