Få historien bag Vangedes stjernedrømme

Meget højtideligt fortalte en far sin søn i 1960'erne, at stjerneskuddene var takkerne, der faldt af stjernerne. Senere blev sønnen en af de ledende kræfter i etableringen Lyngby Astronomiske Forening for Amatører

Af
Jeppe Lund

Ihærdighed og et tilfældigt møde i et mejeri ved Fortunen sendte et par drenge på stjernefart.
De mødtes på Mælkevejen, som de senere fik at vide, og de to drenge kom siden til at spille en væsentlig rolle i det observatorium på Bakkegårdsskolen, som en gruppe under Vangedes Venner nu igen vil skabe liv i.
Det hele begyndte dog med en gådefuld og myndig far i en baghave i Lyngby.
Uffe var bare en lille dreng. Og en augustaften stod han i haven til familiens hus i Lyngby, tæt ved Fortunen, og så på stjerneskud.
Et forunderligt skue for en lille dreng. For hvad i alverden var dog det for et fænomen, de lysende striber på himlen?
Det havde faderen svaret på.
"Det er såmænd takkerne, der falder af stjernerne", fortalte han myndigt sin søn.
"Så tænkte jeg: Det var lige godt...Det må jeg undersøge", siger Uffe i dag.
Man må sige, at lille Uffe tog sin undren seriøst. I dag sidder Uffe Gråe Jørgensen på Niels Bohr Instituttet, og han ved nu ikke blot, at faderens svar ikke var forkert - det fandt han hurtigt ud af - han kender også svaret på, hvorfor en almindelig folkeskole i Gentofte har et næsten funktionsdygtigt observatorium.

Selve kuplen på Bakkegårdsskolens observatoium har været til reparation hen over vinteren. Her tager en stor kran kuplen ned fra skolens trappetårn. Foto: Ulrik Ankjær Borch

Selve kuplen på Bakkegårdsskolens observatoium har været til reparation hen over vinteren. Her tager en stor kran kuplen ned fra skolens trappetårn. Foto: Ulrik Ankjær Borch

Skandinavisk samarbejde

Uffe Gråe Jørgensen er i dag lektor på Niels Bohr Instituttets afdeling for astrofysik og planetforskning på Østerbro. Hans første erindring om interessen for himmelrummet er den augustaften i baghaven med sin far.
I årene efter begyndte den nysgerrige dreng at læse om stjerner og planeter, og i mejeriet, hvor han arbejdede, mødte han en åndsfælle. Det var den jævnaldrende Michael Krogsgaard, der i dag er en af landets ledende overlæger inden for idrætskirurgi.
Sammen udviklede de i den tidlige ungdom interessen for stjernehimlen, og i 1964 stiftede de LAFA, Lyngby Astronomiske Forening for Amatører. På det tidspunkt var Uffe Gråe Jørgensen blot 11 år.
Uffe Gråe Jørgensen og Michael Krosgaard var to nysgerrige drenge, der søgte informationer, hvor de kunne få dem. I tiden før internet var mulighederne på sin vis begrænset, men datiden gav også andre muligheder end i dag, husker Uffe Gråe Jørgensen.
"Vi kom tit inde på USA's ambassade, som var meget søde. Der fik vi en 16 mm fremviser, som de gav os, og vi fik forskellige film, som vi så. Tingene var så meget anderledes dengang. Vi var bare to drenge, og vi gik selv ind på ambassaden og gik rundt og ledte efter nogen, der vidste noget. Og så fik vi et par film, så dem og afleverede dem selv tilbage. I dag er ambassaden jo en borg", siger han.
"Tor Nørretranders kom også med efter nogle år. Han var meget aktiv for, at vi skulle lave en skandinavisk sammenslutning af amatørobservatorieforeninger", siger han.
Sådan blev det også. LAFA arbejdede sammen med MARS, en gruppe at astronomi-interesserede gymnasieelever fra Malmø.
Det gav anledning til dannelsen af Scandinavian Union of Amateur Astronomers (SUAA). SUAA stod, ifølge Knud Strandbæk fra Astronomisk Selskab, bag nogle velbesøgte internationale kongresser, og unionen udgav et tidsskrift, ScanAm, der var på et højt fagligt niveau.

Skrev til ministeren

De nysgerrige drenge startede ud i det små og delte tiden mellem lånte film og bøger, interne diskussioner og foredrag fra mennesker, de inviterede. Og selvfølgelig blev der også kigget på stjerner.
"Vi havde i begyndelsen kun nogle små kikkerter, vi havde stående ude i vores forældres baghave. Så på et tidspunkt syntes vi, det kunne være sjovt at få et fast sted med en kuppel som et rigtigt observatorium", husker Uffe Gråe Jørgensen.
Efterhånden fik de kontakt til en anden amatørgruppe fra Værløse.
Værløse-gruppen bestod af nogle unge fyre med hænderne skruet rigtigt på. Så nogle af dem havde bygget deres eget observatorium.
Da Værløse-gruppen ikke brugte observatoriet mere, ville de gerne donere det til andre interesserede.
Så nu stod LAFA med et observatorium. Men intet sted at placere det. Og samtidig skulle det flyttes fra Osted, hvor det i mellemtiden var blevet flyttet til.
De unge drenge i LAFA skrev blandt andet til Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og til undervisningsminster K.B. Andersen. Og fra Tuborg-fondet fik de 20.000 kroner.
"Som dengang var rigtig mange penge", siger Uffe Gråe Jørgensen.

Kunne ikke lade sig gøre

Drengene fik efterhånden også støtte fra blandt andre Gentofte Kommune.
"Som teenager ved man jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre - så man knokler bare på. Og det kunne så også lade sig gøre, hvis bare vi lagde en frygtelig masse tid i det. Folk var faktisk meget støttende og hjælpsomme, da vi kom som sådan nogle teenagere, der virkelig gerne ville gøre noget ved det.
Og sådan er det jo heldigvis stadig i dag. Folk vil jo gerne hjælpe, hvis de kan mærke, man er engageret i projektet", siger han.
Ifølge et notat fra Gentofte Kommune fra den 28. september 1972 var der flere muligheder i spil for at placere observatoriet i Gentofte Kommune. Ordrup Skole blev fravalgt, fordi der var dårlige jordbundsforhold under skolen, og "en placering på en anden skole er økonomisk ønskelig", som det hedder i notatet fra kommunens Kulturel Forvaltning.
I notatet foreslog forvaltningen ud over Bakkegårdsskolen grunden på Teglgårdsvej og Korsgårdsvej, Dyssegårdsskolens skolehaveareal samt ved parkeringspladsen på Tjørnegårdsskolen.
"Vi fik faktisk ganske mange tilbud, men det endte med, at vi valgte Bakkegårdsskolen. Ikke fordi der var helt mørkt, det ligger jo midt i et villakvarter, men det ligger ret højt, og det er tæt på offentlig transport.
Det er faktisk bedre, at et observatorium ligger højt og over gadebelysning, end at det er helt mørkt og måske ligger under gadebelysningen", forklarer Uffe Gråe Jørgensen.
"Det var jo ikke uden omkostninger at overtage et observatorium og få anlagt det et sted.
Det skulle transporteres fra Osted med specialtransport kl. 5 om morgenen om søndagen med politieskorte. Det var meget spændende for os drenge", griner Uffe Gråe Jørgensen.

Til offentlig brug

Den 21. maj 1975 kunne amatørastronomerne så officielt åbne observatoriet på Bakkegårdsskolen, "og alle pingerne var der", husker Uffe Gråe Jørgensen.
LAFAs bestyrelse beskrev i et brev formålet med foreningen og observatoriet. Planen var både, at amatørastronomerne selv skulle bruge det, men også offentligheden sulle have adgang.
"Kikkerten skal fungere dels som amatørastronomisk, dels som offentligt instrument. Sidstnævnte funktion realiseres både ved almindelige offentlige observationsaftener, hvor de kendteste himmelobjekter fremvises, og gennem en ordning med Gentofte Kommunes skoler", hed det i brevet.
Med Vangede Venners Astronomigruppe er Uffe Gråe Jørgensens gamle drøm om et folkeobservatorium igen i live.

null

Publiceret 27 February 2013 20:15

SENESTE TV