Beverley Lim har fundet Janne Vejlsgaard (t.v.), så en malaysisk præst endelig kan sige hende tak.

Beverley Lim har fundet Janne Vejlsgaard (t.v.), så en malaysisk præst endelig kan sige hende tak.

Malaysisk præst fandt sin danske forbindelse

I maj efterlyste et ægtepar en kvinde fra Hellerup, som havde hjulpet en malaysisk præst, der var på besøg i Danmark. Nu er kvinden fundet

Af
Jeppe Lund

Søg, og du skal finde, lyder det, og det er heldigvis sandt en gang imellem.
For et lille år siden ville et ægtepar fra Dyssegård hjælpe en malaysisk præst, som de havde mødt på en ferie. Præsten efterlyste en kvinde fra Hellerup, som havde hjulpet ham i 1960'erne. Og her i vinter blev hun fundet, så den aldrende præst kunne overbringe sin tak til hende. Det fortæller den ene halvdel af ægteparret, Beverley Lim, der bor i Dyssegård med sin mand:
"Navnet var desværre forkert, så det gav flere forkerte spor.

Læs hele historien om, hvad Janne Vejlsgaard gjorde for den malaysiske præst her. 

Men så kom Anette Hallev fra Genforening, en forening, der frivilligt arbejder på at genforene mennesker. Hun havde lavet et fantastisk stykke detektivarbejde og var kommet frem til en Janne Vejlsgaard med arbejdsplads på ZACCO Denmark i Hellerup".

Fandt hendes datter

Janne Vejlsgaard havde taget sig godt af den malaysiske præst, K. Jambunathan, da han for en kort stund mellemlandede i København i 1960'erne. Præsten havde bl.a. boet i familiens hus i Hellerup, og Janne Vejlsgaard havde med stor entusiasme vist ham rundt i København, så den ene planlagte overnatning blev til tre.
Beverley Lim tog ud til firmaet, men fik den kedelige besked, at Janne Vejlsgaard var gået på pension for snart 10 år siden. En tidligere medarbejder kunne dog hjælpe med et telefonnummer til Jannes datter.
"Så ringede jeg til Mette, og da jeg endelig fik Jannes nummer, kunne jeg næsten ikke tror på det! Men det var Janne, og hun syntes, det var sjovt og var overrasket over, at K. Jambunathan havde forsøgt at finde hende. Jeg gav dem mailadressen til hinanden, og K. Jambunathan skrev også til mig og var bare fuld af glæde", fortæller Beverley Lim.

Fik frivillig hjælp

Beverley Lim er siden efterlysningen blevet kontaktet af flere mennesker, der har hørt om hendes eftersøgning. Og dem vil hun gerne sige tak.
"Det har været en sjovt oplevelse at finde frem til Janne med hjælp fra mange søde mennesker. Jeg synes, det er helt fantastisk, at der findes folk som Anette Hallev, der frivilligt bruger deres tid på at hjælpe folk finde frem til hinanden. Så jeg vil gerne takke hende og alle de andre, der gad hjælpe en gammel mand finde et dejlig minde fra hans fortid", siger hun.

Publiceret 24 January 2014 11:45

SENESTE TV