Elegante giraffer indtog Øregårdsparken

Af
Af Jesper Bjørn Larsen

250 børn og voksne fik en anderledes oplevelse, da det spanske gadeteater Xirriquiteula Teatre optrådte i Øregårdsparken en formiddag i sidste uge.
Tre giraffer kom spankulerende ind i parken, og pludselig var alle kommet til savannen. Der bredte sig en magisk stemning blandt store og små, og de tre giraffer, der havde deres husorkester på to med, fik alle til at smile. Vejret kunne ikke fås bedre, for det hele foregik i strålende sol.
Og de små tilskuere var lige så nysgerrige som girafferne og fulgte deres tur rundt i det grønne. Nogle børn løb dem i møde med græs og blade, andre fik et kærligt kys og et lille skub, især af det lille giraf-føl, der tydeligt var meget optaget af de danske børn.
Da forestillingen var forbi, gik girafferne med stor værdighed ud ad parken. Det spanske teater har optrådt mange steder i verden, men besøgte Gentofte for første gang.
Det var Gentoftes nye pop-up teater Filiorum, der som en del af deres Forårsfestival havde inviteret de 'langbenede' spaniere,

Publiceret 21 May 2014 14:00

SENESTE TV