SISU overkom de forsvarende mestre fra Virum Vipers. Arkivfoto: Ole Tradsborg
SISU overkom de forsvarende mestre fra Virum Vipers. Arkivfoto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SISU besejrede Virum Vipers

Tredje gang blev lykkens gang, da det blev til sejr på 69-58 til SISU fredag aften

SISU havde to gange tidligere i sæsonens løb tabt til de forsvarende mestre fra Virum.

Men indstillingen fredag var lige et par tænder bedre, end tidligere i sæsonen, og så endte det med en relativt sikker hjemmesejr.

Særligt før pausen var SISU gode, og ved halvvejsmærket stod det 32-21 til et veloplagt hjemmehold.

I tredje periode kom gæsterne dog blæsende ud til angreb, og efter yderligere 10 spillede minutter var scoren 43-44, og dermed var kampen helt åben.

Spørgsmålet var nu, om SISU havde brugt deres kræfter, eller kunne de mønstre et comeback og på den måde skabe fornyet spænding om udfaldet?

Svaret var ja til sidstnævnte spørgsmål, for i fjerde periode, kampens mest pointrige, bidrog kollektivet i SISU til, at sejren kom i hus.

Foruden de to pointslugere Kama Jo Griffitts, der endte med en total på 31 point og Catharina Palm Jensen med 18 point, trådte mange andre spillere til, og dermed endte det med en fortjent sejr på 69-58.

SISU spiller næste kamp onsdag den 13. december, endnu en hjemmekamp, nemlig mod rækkens bundhold fra Lemvig.

Publiceret: 11. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne