Herredoublen Mads Conrad-Petersen og Carsten Mogensen er et sikkert kort i jagten på SIF-guld.
Herredoublen Mads Conrad-Petersen og Carsten Mogensen er et sikkert kort i jagten på SIF-guld.
Arkivfoto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skovshoved valgte Solrød

Valget af semifinalekampe-modstander faldt på Solrød, som dermed bliver sidste hurdle inden guldkampen

Af OIe Tradsborg

Skovshoved havde mange overvejelser, inden valget af modstander var truffet. Skovshoved havde som vinder af grundspillet sikret sig førstevalg, men det gjorde det ikke lettere at vælge, fortæller SIF-træer Henrik 'PK' Rohde:

"Der er ingen tvivl om, rent styrkemæssigt mellem Solrød og Team Skælskør/Slagelse (TSS), at Solrød er den svageste modstander. Men TSS har ikke haft den bedste sæson og har været plaget af skader. Og bliver ved med at have problemer. Derfor var overvejelsen da også meget stor, om vi skulle trække TSS eller ej," lyder de indledende ord fra 'PK', som altså valgte at se helt bort fra Vendsyssel som modstander.

Dermed ventilerer han, at Vendsyssel virkelig har været stærke i sæsonen indtil nu og derfor absolut skal tages seriøst. Udefra ser det også ud til, at netop semifinalen mellem TSS og Vendsyssel bliver meget lige.

Truppen traf valget

At det ikke på nogen måde var et nemt valg, og at valget skulle være helt rigtigt, gjorde, at 'PK' samlede hele truppen for at tale for og imod.

”Det endte faktisk med, at jeg kaldte alle spillerne sammen tirsdag aften (i sidste uge, red.) og fremlagde alle fordele og ulemper. Hver spiller bød ind med sit bud, og ved mødets start var gruppen stort set splittet i deres valg. Men efter godt en times diskussion var der 100 procent enighed om, at valget skulle være Solrød," fortsætter Skovshoved-træneren, som supplerer med, at nogle af de stærke argumenter fra truppen var, at man ligeså godt kunne udnytte, at man var blevet nr. 1 i grundspillet og dermed spiller sig nemmest i finalen. På papiret altså!

Under alle omstændigheder må Skovshovedlejren påtage sig favoritværdigheden, hvilket 'PK' da også klart gør.

"Vi kan ikke løbe fra, vi er favoritter mod Solrød og styrkemæssigt står vi rigtigt godt til dem. Men ligesom alle de andre kampe i løbet af året skal vi forberede os fuldstændigt til opgaven," slutter træneren.

Han kan nu sende mange af sine topspillere af sted til German Open og derefter til All England, og først derefter rettes al fokus mod de to semifinaler.

Disse spilles den 15. marts i Solrød og 17. marts i Skovshoved, begge med kampstart kl. 19.

Publiceret: 27. Februar 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere