Indskiftede Yonas Nielsen (14) gjorde sig skyldig bemærket med opgørets to sidste scoringer. Tilskuerrne måtte i øvrigt, som billledet viser, nyde kampen i silende regnvejr. Foto: Ole Tradsborg
Indskiftede Yonas Nielsen (14) gjorde sig skyldig bemærket med opgørets to sidste scoringer. Tilskuerrne måtte i øvrigt, som billledet viser, nyde kampen i silende regnvejr. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skovshoved sejrede 3-0 over Hillerød

I silende regn fandt Skovshoved alligevel solskinssmilene frem, da det blev en ny, sikker sejr efter en solid performance

“Solskin kan man altid finde”. Sådan afsluttes så godt som alle hilsner fra Skovshoved-lejren, og passende kunne klubbens slogan da også bruges efter lørdagens kamp mod bundproppen Hillerød.

For efter topmødet mod Hvidovre, hvor SIF fik brudt en lang sejrsstime, kom klubben hurtigt tilbage på sporet, selv om gæsterne startede godt.

Skarpheden var dog nok en gang en faktor til forskel, og da Simon Bræmer efter 35 minutter kanonerede bolden i mål, var det samtidig en indramning af klubbens sæson. For holdet er så sammenspillet og skarpt, at kun ganske få hold i rækken kan hamle op med dem.

Det skal retfærdigvis siges, at Hillerød forsøgte at svare igen og faktisk havde godt fat i opgøret i anden halvleg, hvor det blev til tilløb til chancer.

Godt skovserangreb

Men skarpheden var forskellen, og da et nyt godt skovser-angreb fra venstre side endte med en super aflevering lige i hovedet på indskiftede Yonas Nielsen, blev det lige så selvfølgeligt 2-0 på tavlen.

Samme Nielsen lukkede og slukkede i kampens overtid, da han med hjælp fra gæsternes keeper scorede sit andet og holdets tredje mål. Sejren betød, at Skovshoved stensikkert holder fast i andenpladsen, men også at der blev delt gaver ud til de fremmødte tilskuere, som aftenen forinden havde smidt et 'like' på klubbens Facebookside.

Optimismen er nemlig så stor, lige som troen på egne målevner, at klubben havde lovet en øl eller sodavand til fans, der havde fulgt opfordringen, og præmierne blev udløst, hvis Skovshoved scorede mindst to mål. Og det skete selvfølgelig.

Solskin kan man altid finde!

Publiceret: 09. Oktober 2017 20:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt