Jubel efter scoring af Jannik Skov Hansen, spilleren yderst til venstre, foran en ellevild trænerbænk. Foto: Ole Tradsborg
Jubel efter scoring af Jannik Skov Hansen, spilleren yderst til venstre, foran en ellevild trænerbænk. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skovshoved viste nyt flot format

Med en fremragende indstilling mod BK Frem blev det til et nyt divisionspoint til Skovshoveds fodboldflagskib

Scenen kunne ikke være smukkere, da Skovshoved efter 18 års divisionspause igen åbnede dørene for divisionsfodbold på Krøyersvej. Og vanen tro, fristes man til at sige, gik Skovshoved uimponeret til værks.

Allerede fra starten af opgøret satte skovserne sig på opgøret og havde et par solide muligheder for at bringe sig i front, men målløst stod det ved pausen. Målene var det eneste, der manglede, for kedeligt var opgøret på ingen måde.

Efter pausen og sidebyttet steg kampen i intensitet. Skovserne lagde et fornemt tryk på gæsterne fra traditionsklubben, og da man samtidig stod umanerligt solidt i kæderne, så det helt rigtigt ud for Skovshoved-mandskabet.

Og det gik fra godt til bedre, da det efter en times spil blev 1-0 på et lidt afrettet langskud - signeret af Jannik Skov Hansen, der dermed blev målscorer for anden kamp i træk.

Ikke lang tid efter lignede det en kampafgørende aktion, da Skovshoved var helt tæt på 2-0, men Marco Brylov i Frem-målet klarede den situation med en fornem fodparade.

Det lignede mere og mere en ny, overraskende sejr, men et øjebliks koncentrationssvigt i de bagerste SIF-kæder skulle vise sig dyrt. For det blev omgående straffet, efter bolden af Frem-fødder blev sendt ind i målfeltet fra baglinjen og herefter konsekvent hamret i målet bag en sagesløs SIF-keeper Tobias Brogaard.

1-1 endte kampen, hvilket måske var et lidt ærgerligt slutresultatet, da Skovshoved faktisk lykkedes med scoring til 2-1. Målet blev dog annulleret, da dommeren vurderede, at der blev gået for hårdt til Frems keeper.

Dommer i fokus

Generelt klarede dommeren det fint, men mod slutningen af opgøret indtog han en ufrivillig hovedrolle, da han stangede gule (og et rødt) kort til højre og venstre.

Linjen i takseringerne virkede usikker, og marchordren til Skovshoveds Frederik Thyssen virkede decideret tynd. Heldigvis fik den ikke afgørende betydning for kampen, da den efter tre minutters overtid blev blæst af.

Herefter gjorde anfører Nicklas Schmidt status ovenpå en solid SIF-performance, der lover rigtig godt for de næste kampe.

“Jeg føler, vi havde rigtigt godt fat i dem, og måske, at de undervurderede os lidt,” sagde anføreren, der som vanligt gik forrest.

“Desværre føler jeg også, det er to point tabt, i stedet for ét vundet. Vi havde chancerne, og deres mål er jo mere eller mindre på grund af en tilfældighed,” sluttede en lidt ærgerlig anfører, der dog kan glæde sig over fire fantastiske point efter to kampe.

Også set-up'et på Krøyersvej må siges at være mere end bestået. Knap 700 tilskuere blev fint serviceret, og hele kampafviklingen gik derfor op i den berømte højere enhed.

Det lover godt for de kommende hjemmekampe. Næste opgør for SIF er dog ude, på Tingbjerg Ground på lørdag, hvor Brønshøj byder op til støvledans.

Nicolai Vallys scorede til 2-1 - troede han og publikum. Målet blev underkendt. Foto: Ole Tradsborg
Nicolai Vallys scorede til 2-1 - troede han og publikum. Målet blev underkendt. Foto: Ole Tradsborg
Simon Bræmer fik en advarsel for hårdt spil. Foto: Ole Tradsborg
Simon Bræmer fik en advarsel for hårdt spil. Foto: Ole Tradsborg
På et fantastisk SIF-kollektiv lyste Nicolai Vallys op flere gange. Her i fuld firspring ned mod Frems mål. Foto: Ole Tradsborg
På et fantastisk SIF-kollektiv lyste Nicolai Vallys op flere gange. Her i fuld firspring ned mod Frems mål. Foto: Ole Tradsborg
Publiceret: 14. August 2017 16:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere