Bygningerne i Charlottenlund Slotshave bør være åbne for offentligheden og indeholde kulturelle aktiviteter, mener tre lokale kulturgrupper.
Bygningerne i Charlottenlund Slotshave bør være åbne for offentligheden og indeholde kulturelle aktiviteter, mener tre lokale kulturgrupper.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Slotskabale: Kulturfolk samler underskrifter

Tre borgergrupper tager med en underskriftsindsamling et nyt skridt i kampen for at få koncerter og kunstnerliv ind på Charlottenlund Slot og de tilhørende bygninger

Charlottenlund Slotshave skal være et kulturelt samlingsted. Det mener de tre lokale borgergrupper Kulturvision Charlottenlund, Slotsgruppen og Art Forum.

De er nu gået sammen om at starte en underskriftsindsamling mod det forslag fra Gentofte Kommune, der siger, at bygningerne, der ligger i forbindelse med slottet, skal indrettes til ungdomsboliger, når de nuværende lejere flytter til sommer.

“Vi mener, vi skal have kultur i så mange af bygningerne som muligt. Vi samler underskrifter ind nu, efter vi har prøvet mange andre ting. Vi har holdt møder med Kommunalbestyrelsen, Kultur- og Fritidsudvalget og Slots- og Kulturstyrelsen uden noget resultat. Så nu ser vi ingen anden udvej end en underskriftsindsamling, hvor vi spørger borgerne om hjælp. Vi skal gøre det her til en folkesag,” siger Kim Tverskov fra Kulturvision Charlottenlund.

Adgang til kulturarv

Forslaget til den nye lokalplan for Charlottenlund Slotshave er i forudgående høring nu og frem til den 24. marts.

Og kulturforkæmperne håber, at underskriftsindsamlingen kan være med til at få den lavet om, så deres ansøgninger om at leje bygningerne kan komme i betragtning hos Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer det hele.

“Vi vil gerne have ændret lokalplanen sådan, at den også omfatter kulturelle formål. Det har altid været et politisk projekt for mig at få kultur på slottet. I de seneste mange år af kommunens budgetter har man da også undersøgt, hvordan man kan få kultur på slottet. Så synes jeg, det er mærkeligt at man ikke vil lave kultur på slottet nu, hvor muligheden er der,” siger Irene Lütken, der er med i Slotsgruppen og medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet.

Hun understreger, at hun ikke er imod ungdomsboliger, men ser en løsning, hvor der også bliver plads til kulturen. Irene Lütken og hendes kulturelle fæller har gennem de seneste 20 år arbejdet for at få koncerter, teater og kunstudstilliner inden for dørene på slottet og nabobygningerne, og de er stadig stædige.

“Det har været et kulturelt udflugtsted for københavnerne gennem 300 år. Der er en lang historisk kulturarv, som offentligheden skal have adgang til,” siger Kim Tverskov, som sammen med folkene fra de tre kulturgrupper arrangerer et borgermøde på Gentofte Rådhus torsdag den 23. marts kl. 19, hvor der uddeles underskriftsblanketter.

To dage efter samler grupperne underskrifter ind i syv bydele i Gentofte.

Art Forum, Slotsgruppen og Kulturvision Charlottenlund samler underskrifter ind for at få ændret lokalplanen for Charlottenlund Slotshave,
Art Forum, Slotsgruppen og Kulturvision Charlottenlund samler underskrifter ind for at få ændret lokalplanen for Charlottenlund Slotshave,
Publiceret: 16. Marts 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere