Lokomotiv Skovshoved vandt sølv ved Danmarksturneringen. Pressefoto
Lokomotiv Skovshoved vandt sølv ved Danmarksturneringen. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sølv til Lokomotiv Skovshoved

Det lokale kajakpolo-hold blev nummer to i Danmarkstureringen

Målet var en finaleplads, men sæsonen igennem har det mål vist sig at være sværere end som så for kajakpolo-drengene i Skovshoved Roklub.

Holdet havde en skuffende første og tredje runde af Danmarksturneringen og formåede derfor ikke at blive nummer ét i grundspillet, men måtte se sig selv som tredjeseeded til finalestævnet.

Det ville derfor kræve meget højt niveau at komme i finalen og indfri målet.

“Vi har haft en hård sæson i år,” siger træner Bertram Storr-Paulsen i en pressemeddelelse og fortsætter: “Mange tidlige og længerevarende skader gjorde, at vi ikke fik den præ-sæson, vi kunne have ønsket os, og med et nyt og ungt hold ville det have været ideelt. Vi fik ikke etableret sammenspillet tidligt nok på sæsonen, og det kan ses i vores resultater. Særligt angrebet har haltet, men her til DT4 viste vi, at alle på holdet har niveauet til at være blandt Danmarks bedste.”

Angrebsspillet kom i den grad op at køre, og Lokomotivet vandt både 6-0 og 2-0 i de to første kampe. Forsvaret vist sig endnu en gang at være blandt Danmarks suverænt bedste. De to næste kampe bød på en uafgjort og et knebent nederlag, men Lokomotivet var klar til finalen mod Silkeborg.

Finalen blev åbnet af et langskud fra Hasse Holm Thomsen – sikkert sat ind fra midten. Kort efter gjorde Silkeborgspilleren Andreas Kaad Iversen ham kunsten efter og scorede på præcis samme måde. Udligning til 1-1, der også var stillingen ved pausen. Silkeborg viste sin rutine og sikrede sig fire mål mere, mens Lokomotivet kun kunne fremskaffe Rasmus Vitacius Nielsen én chance og måtte tage til takke med to mål i finalen.

Nu indledes forberedelserne mod Champions League i slutningen af september.srj

Publiceret: 21. August 2017 17:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere