Gentofte-borger Anna Blincoe har med en barndom i det frodige Malaysia aldrig sluppet naturen, som går igen i hendes malerier. Det blev hun hædret for tirsdag eftermiddag.
Gentofte-borger Anna Blincoe har med en barndom i det frodige Malaysia aldrig sluppet naturen, som går igen i hendes malerier. Det blev hun hædret for tirsdag eftermiddag.
Foto: Signe Haahr Pedersen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sommeren sprang ud på rådhuset

Gentoftekunstneren 2017 er fundet med Anna Blincoe, der blev hædret for at imponere med sin streg, som fremkalder naturens skønhed

Af Kathrine Albrechtsen

I en ellers kold januarmåned med sne og storm var sommeren sprunget ud på Gentofte Rådhus i form af magnoliaer, amaryllis og solsikker. Dog i glas og ramme.

Blomstermarken skyldtes, at Gentofte-borger og kunstner Anna Blincoe tirsdag eftermiddag blev hædret som 'Gentoftekunstneren 2017' i rådssalen af borgmester Hans Toft (K).

En udnævnelse, hun både var meget bevæget og overrasket over.

"Da jeg blev ringet op, fik jeg først et kæmpe chok, og så blev jeg meget glad og beæret. Som kunstner er det vigtigt at blive fortalt, at man er god nok og få anerkendelse af, at man har talent og er dygtig," sagde Anna Blincoe, mens rådssalen blev fyldt op med familie og venner.

Barndommens minder

Udover æren og et diplom følger også en check med på 25.000 kr., som Hans Toft overrakte med ordene:

"Vi lever i en tid, hvor alt går ufatteligt stærkt, især på grund af et digitalt rum. Årets Gentoftekunstner går imod dette med sine malerier, der både er optaget af naturen og det naturlige. Hun er ufatteligt dygtig teknisk med sin imponerende streg, der finder skønheden i naturen. Anna Blincoes kunst prøver at få naturen ind i vores egen tilværelse, For mit eget vedkommende minder malerierne mig om min naturskønne barndom i Thy," sagde han.

Inspirationen er da også hentet fra kunstnerens egen barndom - blot fra det mere eksotiske Malaysia, hvor hun boede de første seks år af sit liv.

"Min far tog os med ud i junglen og op i bjergene, hvor vi så på sommerfugle og kom helt tæt på naturen. Jeg elsker helt ind i min sjæl at være i naturen og i min egen have. De sidste tyve år har blomsteruniverset også været en stor inspiration for mig," sagde Anna Blincoe, som sendte tanker til sin familie i sin tale.

"Kæmpe tak til min familie. For jeres støtte, tålmodighed og fordi I tror på mig."

Publiceret: 11. Januar 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere