Kommunalvalg 2017
Søren Heisel (S) på tilskuerrækkerne i Gentoftehallen. Han var en af de politikere, der pressede på for, at den blev bygget.
Søren Heisel (S) på tilskuerrækkerne i Gentoftehallen. Han var en af de politikere, der pressede på for, at den blev bygget.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spidskandidatinterview: “I stedet for bare at sige nej, tager vi hver gang en diskussion”

Viceborgmester Søren Heisel (S) vil på sin runde med Villabyerne gerne fjerne tvivlen om, at en stemme på Socialdemokraterne er en stemme på Hans Toft

Tekst og foto: Kathrine Albrechtsen
Hvem er Søren heisel, Socialdemokraterne?

Han er 54 år
Gift og far til fire
Bor på Vesterdalen 34, Dyssegård
Uddannet tømrer og har en akademiuddannelse i ledelse
Arbejder i dag som forbundssekretær i 3F
Blev valgt ind i kommunalbestyrelsen første gang i 2005 og er 1. viceborgmester

Socialdemokraterne sidder på låret af Hans Toft.

Sådan har kritikken lydt i Villabyernes læserbreve om den socialdemokratiske viceborgmester Søren Heisel (S) og hans to partifæller.

For at fjerne beskyldningen om, at en stemme på Socialdemokraterne blot er en stemme på Hans Toft, er første sted, som Søren Heisel tager Villabyerne hen, Gentofte Sportspark.

“For otte år siden kritiserede jeg, at sporten havde østeuropæiske forhold i Danmarks rigeste kommune, som endda brystede sig af at være en sportskommune. Renoveringen af stadion, ishallen og anlæg gik for langsomt, og imens skabte det lange ventelister for de unge,” siger Søren Heisel, som for halvandet år siden kunne indvie Gentoftehallen med multihaller og kunstgræsbane.

Søren Heisel har taget plads på tilskuerrækkerne i hallen. Nede på banen er man ved at gøre klar til baskettræning.

“Reelt havde vi ikke noget med projektet at gøre. Da vi havde fundet pengene på 150 mio. kr., nedsatte vi et udvalg med repræsentanter fra sportslivet. Faktisk vores første opgaveudvalg. Vi stillede rammerne, hvorefter de skulle fortælle os indholdet. Og det kom der den her hal ud af. Det eneste, jeg savner, er, at der blev skabt en café med sund mad. Men sådan valgte man at prioritere pengene,” siger han.

Derimod er der andre tiltag, som viceborgmesteren er imponeret over. Især udvalgets idé med at vende fodboldbanen 90 grader og gøre plads til et vindue, så der både er udkig til græsplanen og hallen.

“Gentoftehallen er et eksempel på, at vi ikke hele tiden og altid sidder på låret af Hans Toft. Man var længe om at prioritere sporten i kommunen og brugte i stedet pengene på skolerne og SKUB. Men vi pressede på for, om vi ikke kunne bruge pengene på en hal. Skolebørn bruger jo også meget tid her,” siger han.

Med den nye skolereform har kritikken været, at børn nu har fået mindre tid til at dyrke deres idræt i hallerne. Er dét ikke ærgerligt som viceborgmester at se nu, hvor du har fået bygget en hal til dem?

Altid nogle som siger nej

“Så længe vi står fast på, at eleverne skal have en times motion i løbet af dagen, er skolereformen god. Motion skal være en del af undervisningen, og jeg vil gerne have alle med til at dyrke motion. Vi må godt være mere rå med at få børn og unge til at bevæge sig,” siger Søren Heisel, som ikke var tilhænger af linjen i SKUB.

Gentofte Sportspark har indtil for nylig været på tegnebrættet over mulige løsninger på Gentofte Kommunes mangel på ungdomsboliger.

Hvad er din holdning til planerne om at bygge ungdomsboliger her, især ud fra kritikernes spådom om, at det vil lægge en dæmper på sportsaktiviteterne?

“Det kunne have udviklet sig godt. Boligerne, hvor unge både kunne studere og smutte over i sportshallen, ville skabe et godt studiemiljø. Men da der er fundet andre alternative muligheder, er det fint, at det nu er blevet droppet. Som politiker skal man lytte. Og vi lyttede. Men jeg husker, at der var stor ballade, da man ville bygge på Ørnegårdsvej. I dag er folk jo glade for det. Så jeg tror på, at det her kunne være blevet godt,” siger han.

Det er svært at snakke om almennyttige boliger i Gentofte Kommune, uden flygtninge bliver nævnt. For modstanden mod de almennyttige boliger har også rødder i en frygt for en skæv fordeling i kommunen og ghettodannelser.

“Jeg kan godt forstå, hvis folk er nervøse. Den største modstand er nok fra dem, som bliver naboer. Men jeg arbejder virkelig for, at flygtninge skal fordeles rundt i kommunen,” siger han.

Hvorfor har I ikke vist rettidig omhu og set, at I ville komme til at mangle almennyttige boliger?

“Hver gang vi siger, at vi skal bygge det et sted, er der borgere, som siger nej. For eksempel på Bank-Mikkelsens Vej, hvor jeg har sørget for 45 boliger, som også skolelæreren og sygeplejersken har råd til. Så jeg synes, at jeg har tænkt det ind. Men det er svært at finde en grund, som er billig nok til, at vi kan bygge almennyttigt. Og i forhold til af finde boliger til flygtninge, så er problemet, at de kun må bruge 2.200 kr. på husleje,” siger han.

Er problemet ikke, at Gentofte Kommune har valgt at sælge deres grunde fra?

“I de 12, år jeg har været med, har vi ikke solgt nogle grunde, som man kunne bruge til almennyttige boliger. Tidligere slog jeg også på, at vi skal have flere almennyttige boliger i kommunen. Men realiteten rammer en, når man begynder at se nærmere på det. For hvor skal de være for at overholde alle regler til at bygge almennyttige boliger?,” spørger Søren Heisel.

En simpel idé blev til en succeshistorie, da Søren Heisel satte sig sammen med sit opgaveudvalg.
En simpel idé blev til en succeshistorie, da Søren Heisel satte sig sammen med sit opgaveudvalg.

Succeshistorie i skyggen

Næste stop er IKEA. I Søren Heisels første opgaveudvalg var opgaven at få flygtninge hurtigere i arbejde.

Opgaveudvalget bestod af folk fra erhvervslivet med blandt andet chefer fra McDonalds og IKEA.

“Inden for to-tre møder fandt de på meget mere, end vi politikere nogensinde havde kunnet. Idéen var simpel. Sprogundervisning om formiddagen og praktik om eftermiddagen. Det blev en stor succes. Og efter 14 måneder har 60 procent af flygtningene fået en overenskomstmæssig løn,” siger Søren Heisel, som til daglig er forbundssekretær i 3F, og han fortsætter:

“Der har vi virkelig gjort en forskel. For udover, at det giver den enkelte borger et bedre liv, gør det også på længere sigt, at flygtninge kan bruge mere end 2.200 kr. til husleje.”

Projektet bliver nu overført til Håndværkerforeningen, hvor flygtninge, der kommer i praktik hos alt fra malere til tømrere, kommer til sprogundervisning på AMU.

I hvor høj grad synes du, at din indsats med at integrere flygtninge, står i skyggen af diskussionen om, hvor mange flygtninge, kommunen skal tage imod?

“Vi kan skændes, råbe og skrige, men vi skal nok tage imod dem og sørge for dem. Det er ikke deres skyld, at vi har det her politiske slagsmål med regeringen. Men det er da irriterende, at vi har fået det her ry som flygtningefjendtlig kommune i forhold til vores succesfulde arbejde med at integrere,” siger Søren Heisel.

Skulle I skifte taktik i forhold til, hvad man udtaler i medierne?

“Jeg blander mig ikke i Hans Tofts udtalelser. Men jeg er enig i hans kritik af, at vi ikke får nogen hjælp af staten til at løse problemet med at finde midlertidige boliger til flygtninge,” siger Søren Heisel, som også er enig med borgmesteren i at boligplacere flygtninge i andre kommuner.

“Hvis det er i nabokommunerne, og Gentofte Kommune stadig står for integrationen i forhold til børnehaver, skoler og arbejdsmarked, kan jeg ikke se, at det er et problem,” siger han.

Med sin syvårige datter Johanne på Munkegårdsskolen. Gennem hende har Søren Heisel kunnet følge med i sit eget tiltag om at indføre engelsk allerede i børnehaven.
Med sin syvårige datter Johanne på Munkegårdsskolen. Gennem hende har Søren Heisel kunnet følge med i sit eget tiltag om at indføre engelsk allerede i børnehaven.

Hvorfor stemme på S?

Ved spørgsmålet om, hvad vælgerne fik ud af at stemme på Søren Heisel og Socialdemokraterne, går båndet i gang. En times motion om dagen. Integrationsprojekt. Fjernvarme. Hastighedsneddæmpende foranstaltninger på Smakkegårdsvej og Vangedevej. Kunstgræsbane til GVI. Skoletoiletter.

“Vi har haft indflydelse på mange ting. I stedet for bare at sige nej, tager vi hver gang en diskussion. Jeg tror endda, at der er nogle i den konservative gruppe, som mener, at Socialdemokraterne har for meget indflydelse - ud fra, at vi kun er tre. For eksempel, at vi gerne vil have, at flygtninge skal fordeles ud i hele kommunen. Det er ikke alle i gruppen, som er enige med det,” siger Søren Heisel.

Du var tidligere en af de skrappeste kritikere af de konservatives flertal. Hvorfor er kritikken forstummet de seneste fire år?

“Det er rigtigt, at jeg de første fire år var mere kritisk. Men jeg fandt ud af, at det ikke hjalp at råbe og skrige på sidelinjen. Jeg kom til den erkendelse, at jeg fik mere indflydelse og kunne trække i den rigtige retning ved at konstituere mig med Hans Toft og de Konservative. Det betyder ikke, at jeg sidder på skødet af ham,” siger Søren Heisel.

Og henviser til, at Gentofte Kommune lige er blevet kåret til at have landets næstbedste arbejdsklausuler.

“Tror I, at det er noget, som Hans Toft har fundet på? Det er Socialdemokraterne, som har sørget for det. Vi har sat mange små fingeraftryk,” siger han.

Sidste stop: One-two-three

Søren Heisel skal hente Johanne. Hans datter på syv år, der går på Munkegårdsskolen.

For fire år siden var han med til at indføre, at børn allerede i børnehaven skulle lære engelsk gennem leg. Hver dag hænger børnehaverne en ny tegning op på væggen. Det kan være en stol, hvor der står 'Chair' under. Næste dag er det 'Table'. Sådan fortsætter det året rundt.

“Idéen kom fra en familie, som havde boet i Italien, hvor børnene allerede i børnehaven havde haft engelsk. Siden læste jeg nogle undersøgelser, der viste, hvor stor gavn børn havde at lære sprog tidligere. Hellere engelsk leg og læring end puslespil, tænkte jeg,” fortæller Søren Heisel, mens vi bevæger os ned til SFO'en, hvor Johanne skal hentes.

Samtidig med engelsk blev også en times motion om dagen indført.

“Begge tiltag skulle ikke koste noget, men indføres med få elementer af pædagogerne. Det er en stor institution at indføre ting i, så det skulle bare gå langsomt,” siger han.

Gennem Johanne har Søren Heisel kunnet følge med i sit eget tiltag.

“For et par uger siden råbte hun 'watch out', da en pandekage faldt på gulvet,” fortæller Søren Heisel, ikke uden en vis stolthed.

Det er tid til at sige farvel

Johanne sætter sig ind i bilen, hvis farve muligvis gerne vil reklamere med, hvor folk skal sætte deres kryds den 21. november.

Den er rød. Selvfølgelig.

Publiceret: 10. Oktober 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere