HIKs nye træner, Michael Madsen, havde ingen grund til bekymring. HIK vandt i hans debut 2-0 over Fremad Amager og spillede noget af det bedste i hele sæsonen. Foto: Ole Thorsøe

HIKs nye træner, Michael Madsen, havde ingen grund til bekymring. HIK vandt i hans debut 2-0 over Fremad Amager og spillede noget af det bedste i hele sæsonen. Foto: Ole Thorsøe

Ny træner med kendskab til HIK

Michael Madsen tror på overlevelse i 1. division, men vil ikke tage æren for Jakob Friis-Hansens arbejde

Af
Af Joakim Weibel

 

Det gik pludselig stærkt for Michael Madsen. Han og HIK havde igennem længere tid talt om muligheden for, at han fra 1. juli skulle overtage trænerroret, men at det nærmest skulle ske over natten på grund af Jakob Friis-Hansens interessekonflikt i den tætte bundstrid, havde han dog ikke regnet med. Hans nære venskab med den afgåede træner gjorde ikke situationen nemmere, men med Jakob Friis-Hansens 'velsignelse' blev der hurtigt takket ja til muligheden for at overtage med øjeblikkelig virkning: "Jeg har jo i noget tid regnet med at skulle træne holdet fra den 1. juli, så da Jakob gav sin accept, var der kun ét at gøre. Jeg vil dog ikke tage æren for det arbejde, Jakob har ydet henover sæsonen. Det var jo de samme elleve, jeg havde med fra start som i sidste uge, da Jakob og Peter stadig stod for holdet. Jeg kan kun forklare spillerne, at vi skal tage hver enkelt kamp som en form for eksamen, og med sejren over Fremad Amager kan vi selv afgøre det. Jeg vil ønske, at vi er sikret inden sæsonens sidste kamp mod AGF, så spillerne kan få den store oplevelse at spille på Århus Stadion foran 25.000 tilskuere", siger træneren og uddyber: "Jeg har et stort engagement og kender klubben indgående. Jeg har tidligere spillet i klubben under Jakob Friis-Hansen og kan nok også bidrage med erfaringer fra mine år i udlandet. Rent spillemæssigt afhænger det selvfølgelig af, hvem man har i truppen, men jeg håber på at kunne tage den form for fodbold, jeg spillede i Lyngby, med til HIK. Det er at spille fodbold", siger den nybagte træner.

Publiceret 30 May 2007 00:00