Brødre vinder DM

Brødrene Bojsen-Møller genvandt titlen i Spækhugger-DM efter 40 år

Af
Af Jesper Bjørn Larsen

Brødrene Bojsen-Møller fra Hellerup Sejlklub er i den grad inde i en vinderstime i år med flotte resultater som DM og Nordisk Mesterskab samt EM-guld i 505 jolle og senest ved DM i spækhugger.
Hvis man ser på Spækhugger DM-pokalen, så står brødrene Bojsen-Møller indgraveret som vindere tilbage i 1977. Her 40 år efter gentog Jacob og Jørgen Bojsen-Møller med gasten Anders Friis kunststykket og vandt i suveræn stil DM-stævnet, som blev afviklet med Lynetten som vært.
Efter et par sejladser i starten af serien på 12, hvor brødrene lige skulle skyde kassen ind, med en sjette- samt en tredjeplads, ja så gik det ud over bølgerne, hvor de næste ni sejladser alle udelukkende var andenpladser. De sidste tre sejladser var alle førstepladser.
På DM-stævnets andenplads kom Jesper Andersen fra Aarhus med gasterne Per Risvang og Søren Andersen, og på tredjepladsen sluttede Martin Bach samt gasterne Christian Mohr og Lasse Köhler fra sejlklubben Sundet.

Publiceret 21 August 2017 19:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV