GVI sejrede igen

Af
Ole Tradsborg

GVI havde nok en gang hjemmebanefordel, og lørdag rakte det til tre gode point mod B1908. GVI gjorde det ellers svært for sig selv, da Frederik Jensen røg ud efter et kvarters spil efter to gange gult kort.
Det slog dog ikke GVI ud, der fem minutter senere kom foran, da Nick Christensen pandede et indlæg ind.
Og yderligere godt blev det for GVI, da det et kvarter senere blev 2-0. Nyerhvervelsen Rune Friis hamrede resolut til læderet på et langt udspark fra sin keeper Mikkel Gram-Jensen.
Scoringen blev opgørets sidste, da B1908 aldrig rigtigt formåede at blive farlige, fraset et par gode tilbud i anden halvleg.

Publiceret 04 September 2017 17:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV