Dobbelt op på Stars-sejre

Forsmædeligt nederlag blev hævnet med sejre over Hvidovre og Herlev

Det må have gjort ondt dybt ind i træner Karsten Arvidsens hockey-sjæl, da han sidste tirsdag så sit mandskab gå helt i sort og tabe med 1-7 mod White Hawks fra Frederikshavn.
Og omvendt må det have glædet ham dobbelt at se holdet steppe op mod oprykkerne Hvidovre fredag aften. For nok kom Stars bagud, men holdet rejste sig fornemt til sidst, hvor det endte med udesejr på 4-2.
Momentum var derfor igen at finde i Stars-truppen, som uden de større dikkedarer søndag eftermiddag hjemme vandt 4-1 mod Herlev Eagles. Målene stod Teemu Virtala, Ville Järveläinen, Marko Virtala og til sidst Emil Møller Rasmussen for.
Næste gang, Stars skal i kamp, gælder det en tur til vestkysten, hvor Esbjerg Energy lægger is til. Næste hjemmekamp er fredag aften kl. 19.30, hvor Herning Blue Fox lægger vejen forbi.

Publiceret 25 September 2017 12:00

SENESTE TV