Fodbold:

HIK storsejrede mod Kolding IF

To dobbelte målscorere var stærkt medvirkende til 4-1-sejr

Af
Ole Tradsborg

Sidste weekends sejr over Avarta blev flot fulgt op af HIK med en storsejr hjemme over Kolding IF.
Det var dog ikke til at ane i opgørets start, hvor de bagerste geledder hos HIK klumrede gevaldigt i det, og så stod der 0-1 efter bare tre minutter.
HIK fik dog chokket vasket af sig, og på to mål til HIK, var slaget vendt rundt. Målene stod Mathias Olsen og Jonathan ‘Lålå' Nielsen for.
De to var dog langt fra færdige med at føre sig frem. Det var nemlig sammenspil mellem de to, der førte til målet til 3-1 10 minutter inde i anden halvleg. Mathias Olsen spillede Jonathan 'Lålå' Nielsen fri foran mål.
Pointene blev endegyldigt sikret til HIK, da det blev 4-1. Mathias Olsen scorede via stolpen.

Op til fjerdepladsen

Med sejren og de tre point avancerede HIK til fjerdepladsen i 2. divisions gruppe 2 og er dermed oppe på en af de fire adgangsgivende slutspilspladser.

Publiceret 02 October 2017 14:30

SENESTE TV