HIK hentede tre point i overtiden

Af
Ole Tradsborg

Sidst HIK og Næsby krydsede klinger afstedkom det en sejr på 4-3 til HIK-drengene. Og de tre point kom igen i hus mod fynboerne, men de blev først sikret dybt inde i overtiden.
Således var HIK to gange i førersædet, blot for at konstatere, at Næsby udlignede i kampens slutminut. Men i overtiden sørgede indskiftede Mathias Andersen for, at alle tre point kom med HIK hjem.
Trods sejren ligger HIK lige under den streg, der indikerer oprykningsspil næste sæson.
HIK spiller på ny på Fyn, idet næste opgør, der spilles lørdag, er mod Dalum. Næste hjemmekamp, årets sidste, bliver spillet den 4. november, hvor Middelfart gæster Gentofte Sportspark.

Publiceret 23 October 2017 19:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV