Masser af metaller til Hellerups fægtetalenter

Det blev en guldrandet 'forretning' for Hellerup Fægte-Klub, da der var DM i den forgangne weekend.
Læticia Jørgensen blev dansk mester i junior dame fleuret. Det var andet år i træk, at hun vandt den kategori.
I herre kårde vandt August Lindstrøm Jensen både kadet- og juniortitler individuelt og med HFK-holdene. Det blev til fire guldmedaljer for August, som er med i Gentofte Kommunes talentudviklingsprojekt.
August Lindstrøm Jensen vandt DM-guld på hold i U17 sammen med Tobias Jeppesen og Alfred Diemer og i U20 sammen med Tobias Jeppesen, Nicolaj Alexandersen og Christoffer Bernsen.
I de individuelle konkurrencer vandt Alba Grassov sølv i U20 dame kårde. Christoffer Bernsen tog bronze i U20 kårde. Tobias Jeppensen vandt sølv i U17 og bronze i U20. Det blev dermed også til fire medaljer for ham.
Den yngre generation er også klar med Alfred Diemer, som tog bronze i sit første DM som kadet.
Cheftræner Mads Hejrskov kan være godt tilfreds med de flotte resultater. jbl

U20 guld hold fra Hellerup Fægte-Klub: Tobias, Christoffer (foran), August (bagved) og Nicolai.

U20 guld hold fra Hellerup Fægte-Klub: Tobias, Christoffer (foran), August (bagved) og Nicolai.

Publiceret 15 January 2018 17:30

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV