GVI sejrede i Birkerød

Efter en særdeles stille dag på kontoret blev det tre point yderligere til GVI. GVI sejrede torsdag aften 2-0 over Birkerød

Af
Ole Tradsborg

Det lå i den dejlige sommerluft, at der ville blive tale om en god fodboldoplevelse denne smukke majaften i Birkerød. Men da der som bekendt skal to til en tango, blev festen en fuser, for GVI gjorde blot det nødvendige, og Birkerød evnede ikke at svare reelt igen, efter de ødelagde meget for sig selv med næsten to regulære forsvars-keeperkoks.

Begge gange var anfører Oliver Østgaard hurtigst over de store gaver og kunne let score i de to situationer. Og dermed score to af karrierens formentlig letteste mål.

Resten af kampen formede sig som noget af en prøvelse for publikum, hvor hverken GVI eller værterne nåede frem til de helt store, åbne tilbud.

Mod slutningen af kampen lignede det ellers en friløber til Jimmy Mayasi, men angriberen nølede, og chancen løb ud i sandet.

GVI spiller ude mod KFUM Roskilde lørdag, hvor førstepladsen skal forsvares.

Birkerød var i gavehumør mod GVI. Foto: Ole Tradsborg

Birkerød var i gavehumør mod GVI. Foto: Ole Tradsborg

Publiceret 04 May 2018 16:30

SENESTE TV