HIK slukkede lyset for Lyseng

Topholdet sendte gæsterne i gulvet med en lige højre i anden halvleg, hvor Jonathan Nielsen blev hattrickhelt

Af
Ole Tradsborg

HIK har haft en lidt besynderlig vane med at komme bagud i mange opgør i sæsonen for senere at rette fornemt op til sidst i kampen.

Det billede tegnede sig også lørdag, hvor rækkens bundprop var på besøg. HIK, der i første halvleg mest spillede, som om sommerferien allerede var indtrådt, kom bagud i halvlegens sidste minut. Efter pausen strammede HIK dog grebet, og Jonathan 'Lå lå' Nielsen kunne senere hen juble hele tre gange, da han cementerede en sikker sejr på 3-1.

Sejren holder HIK på en stensikker førsteplads, og eneste reelle udfordring bliver formentlig for klubben at holde fokus sæsonen ud. Næste gang det skal forsøges, bliver torsdag, hvor turen går til Aarhus Fremad, mens næste hjemmekamp bliver spillet lørdag den 13. maj mod Odder.

Publiceret 08 May 2018 08:45

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV