Fodbold:

Gratis nederlag til GVI

Topbraget mod AB Tårnby endte med et nederlag på 1-3, men da de nærmeste forfølgere Vanløse også tabte, er forspringet stadig intakt

Af
Ole Tradsborg

GVI inviterede til topbold lørdag, men var måske en anelse for gæstfri, for efter bare et enkelt minut blev det 0-1.

Det skete efter et dømt straffe på gæsternes Mohammed Azaqouon, som selv sparkede forseelsen dømt på ham, og så var GVI i modvind.

Et hurtige modsvar en håndfuld minutter senere udlignede dog scoren, på mål af Søren Thomsen, og derfor var stillingen ved halvtid, trods et meget nærgående GVI-forsøg med en afslutning på overliggeren, 1-1.

Efter pausen skulle slagudvekslingen tilsyneladende fortsætte, men gæsterne viste sig som de skarpeste med to meget hurtige mål på to minutter i starten af anden halvleg, og så var kampen reelt afgjort, da GVI ikke havde et slagkraftigt modsvar.

Det endte derfor med et nederlag, og der er som følge heraf nu fire hold, som bejler om den ene(ste) oprykningsplads til 2. division, en plads GVI fortsat er indehaveren af.

Men der er dømt close race, for foruden netop dagens vindere AB Tårnby, er også B1908 blandt bejlerne.

Og netop B1908 er kommende modstander for GVI lørdag i Nymosen. Det vitale opgør sparkes i gang kl. 13.

Publiceret 14 May 2018 15:30

SENESTE TV