For en gang skyld var det ikke Jonathan 'Lålå' Nielsen, der stjal rampelyset, men bl.a. Kristoffer Wichmann (yderst t.v.) der i sæsonens løb ellers mest har lykønsket andre spillere med scoring. Lørdag kom han selv på måltavlen. Foto: Ole Tradsborg

For en gang skyld var det ikke Jonathan 'Lålå' Nielsen, der stjal rampelyset, men bl.a. Kristoffer Wichmann (yderst t.v.) der i sæsonens løb ellers mest har lykønsket andre spillere med scoring. Lørdag kom han selv på måltavlen. Foto: Ole Tradsborg

HIK sluttede af med nederlag

Sæsonen var god for HIK, der ved flere lejligheder fremviste målsøgende og offensivt spil. Men sæsonen sluttede skidt, da det blev 2-3 i Hillerød

Af
Ole Tradsborg

Kun tre nederlag i sæsonen kunne HIK notere sig, da facit blev gjort op efter kampen i Hillerød, hvor begge hold forinden for længst havde begravet nedrykningsspøgelset.

Og derfor kunne begge spille yderst 'frit'. Det gjorde hjemmeholdet i starten, hvor det efter bare 10 minutter hed både 1-0 og 2-0. Men Kristoffer Wichmann fik sat en prop i hullet, og hans reducering til 1-2 fik nok stabiliseret spillet en smule, for der kom ikke flere scoringer i første halvleg.

Det gjorde der dog efter pause, men først halvsent i kampen, da Hillerød 10 minutter før tid gjorde det til 3-1. HIK havde lige et skud mere i bøssen, da den brave Carl Lange gjorde det til slutresultatet 2-3.

Dermed sluttede sæsonen, der længe ikke har haft megen vildskab i sig, da HIK for længst satte tingene på plads i tabellen. Man har kunnet nyde udsigten fra øverst i toppen fra start til slut.

Forhåbentlig kan det målsøgende spil medbringes til en ny sæson, hvor forhåbentlig lokalbrag mod Skovshoved bliver en realitet.

Publiceret 18 June 2018 11:15

SENESTE TV