Sultne HIK blev snydt

HIK blev snydt for et straffespark i slutfasen af kampen mod Hillerød og fik kun uafgjort

Af
Ole Tradsborg

HIK havde en kamp i benene fra onsdag, hvor man var i forlænget pokaldrama mod Nykøbing FC.

Den kamp endte med et nederlag på 2-3 efter 120 spillede minutter, og det var derfor et revanchelystent HIK-hold, der løb på banen mod Hillerød. Og efter bare fem minutters spil blev det 1-0.

Målet stod Lucas Haren for, da han med sin fjerde sæsonscoring sendte bolden ind under gæsternes keeper. Herefter overtog gæsterne lidt af initiativet, men HIK stod kampen igennem stærkt i forsvaret, og det lignede en sejr til hjemmeholdet.

Men 10 minutter før tid koksede det med kommunikationen i de bagerste geledder, og Hillerød fik sat udligningen ind.

Den scoring vækkede igen HIK, som satte en slutspurt ind i jagten på sejr. Og det blev da også til et par store chancer, bl.a. en til Jonathan ‘Lå-lå’ Nielsen, der slap alene igennem, men meget åbenbart blev holdt ulovligt tilbage, lige før han skulle til at afslutte.

Det manglende dømte straffe fik HIK-bænken op at stå, men protesterne var nyttesløse, og så endte det hele med remis.

HIK spiller næste kamp allerede onsdag, hvor Avarta kommer på besøg. Den oprindelige kamp mellem de to klubber var planlagt til at skulle spilles på udebane, men var også en kamp, der var planlagt søndag forrige uge, hvor landsholdet var i aktion hjemme mod Wales.

Landskampen før var dagen, hvor det famøse ’Vikarlandshold’, der både havde spillere fra HIK og Avarta på banen, og da det var usikkert om vikarerne igen skulle i aktion, blev divisionskampen udsat.

Den ’nye’ kamp vendes om, og spilles i stedet for i HIK. Der er kickoff kl. 19.

Publiceret 17 September 2018 16:16

SENESTE TV