Gentoftes ligadebutanter vandt over Frederiksberg

Med en 3-0 sejr over Frederiksbergs erfarne hold fik Gentofte en god sæsonstart

Gentofte Volleys kvinder har fået en god start på deres debut i ligaen ved at vinde sæsonens første kamp denne weekend, hvor rammerne var Kildeskovshallen, og modstanderen var Frederiksberg.

Frederiksberg kom bedst fra start i både første og andet sæt. Det blev til gengæld de eneste tidspunkter i kampen, hvor gæsterne kom stort foran.

Første sæt var jævnbyrdigt til langt hen mod slutningen. Gentofte vandt det første sæt med 25-21.

Isabella Nielsen gjorde det godt som libero. Hun var her der og allevegne med opsamlinger, redninger og fine fremspil. Sammen med Gentoftes eneste spiller med ligaerfaring, hæveren Sigrid Friis Christiansen, udgjorde hun rygraden i Gentoftes spil.

Med 25-14 i tredje sæt fik Gentofte-holdet den bedst tænkelige start på sæsonen. Der venter dog holdet en svær opgave ude mod Holte i næste kamp den 11. oktober kl. 18.30.

shp

Publiceret 01 October 2018 23:04

SENESTE TV