Laura Risbæk Thomsen fra Gentofte Volley er klar til at serve på hjemmebane i Volleyarenaen i Kildeskovshallen. Foto: Hamistolen Photography

Laura Risbæk Thomsen fra Gentofte Volley er klar til at serve på hjemmebane i Volleyarenaen i Kildeskovshallen. Foto: Hamistolen Photography

Tre sejre og et nederlag til Gentofte Volley

Volleysæsonen er nu kommet godt i gang, og det går både op og ned for Gentoftes hold

For Gentofte Volleys ligaherrer kører efterårssæsonen på skinner. Tre kampe er blevet til tre sejre. Alle med cifrene 3-0. Senest i weekenden, da modstanderen var Aarhus.

Også Gentofte Volleys kvinder fik en god start på sæsonen med en sejr over Frederiksberg, men da de i weekenden mødte Holte, endte det med et nederlag.

Nu forestår en længere pause på tre uger for kvinderne på grund af NEVZA-mesterskaberne (de udvidede nordiske mesterskaber). Først er der U17-mesterskaber., hvor Gentofte sender både Sofia Bisgaard, der i Holte-kampen var Gentoftes topscorer med 12 point, og Sarah Helmer Jensen, der med sine blot 15 år er en af ligaens to yngste spillere.

Næste gang mændene kommer i aktion bliver torsdag den 25. oktober på udebane mod Hvidovre VK. Kampen begynder kl. 20.00.

shp

Publiceret 15 October 2018 18:01

SENESTE TV