Her har Kevin Jørgensen netop scoret til 4-1. Foto: Ole Tradsborg

Her har Kevin Jørgensen netop scoret til 4-1. Foto: Ole Tradsborg

JB Futsal Gentofte cruisede sig til ny storsejr

Holdet sejrede denne gang over Albertslund IF med de sikre cifre 7-1

Af
Ole Tradsborg

Søndagens futsalkamp havde ikke lokket folk af huse, og derfor var Kildeskovshallen desværre knap nok halvfuld. Trods dette havde JB’s spillere fuld fokus på opgaven, som skulle ende med at blive en ny storsejr.

Det tog dog lidt tid, inden gæsterne forsvar blev dirket op, men da det var sket, var sejren en formsag.

Således kunne JB se tilbage på en suveræn første halvleg, som endte med en yderst komfortabel halvlegsføring på 5-1, efter scoringer af Morten Larsen (to mål, kampens første og fjerde træffer), Mads Falck, Adam Fogt og en næsten sidste sekunds-scoring af Kevin Jørgensen.

Efter pausen brugte JB ikke flere kræfter end højst nødvendig, men det blev alligevel til to fuldtræffere mere, begge signeret af Morten Larsen, der således blev dagens helt store oplevelse i Kildeskovshallen.

JB Futsal Gentofte spiller hjemme igen onsdag den 12. december mod Brøndby IF på hjemmebanen i Kildeskovshallen. Kampstart er kl. 20.50. Holdet spiller herefter ude den 16. december mod København Futsal i Valbyhallen.

Publiceret 03 December 2018 22:49

SENESTE TV