Line Christophersen vandt fredag over Amalie Hansen fra Skovshoved Idrætsklub. Arkivfoto

Line Christophersen vandt fredag over Amalie Hansen fra Skovshoved Idrætsklub. Arkivfoto

Storebror slog lillebror i tæt lokalopgør

GBK og SIF tørnede fredag aften sammen i Badmintonligaen, og her bed Gentofteholdet godt fra sig, men måtte alligevel se sig besejret efter Golden Set-afgørelse

Af
Ole Tradsborg

På hjemmebane i den lille GBK-hal havde Gentofte værtsrollen mod nabofavoritterne fra Skovshoved fredag aften. Inden kampen havde GBK-lejren lagt an til fejring af Line Christophersens seneste flotte internationale bedrift, nemlig sølvmedalje ved ungdoms-VM.

Her havde Line Christophersen leveret varen, og det gjorde hun igen senere på aftenen, hvor hun var på banen for sit klubhold.

Hun mødte skovsernes Amalie Hansen, og Line Christophersen sejrede i tre sæt (21-12, 11-21, 21-14)

Mødte Gemke i Golden Set

Ligeledes leverede GBK's Mads Christophersen varen i kraft af sejr, da han på lidt af en overraskelse slog Skovshoveds Rasmus Gemke med 21-17, 21-18.

Mads Christophersen måtte ud i et tæt opgør mod Rasmus Gemke. Arkivfoto

Mads Christophersen måtte ud i et tæt opgør mod Rasmus Gemke. Arkivfoto

Men efter samlet 3-3 i holdsejre, skulle vinderen alligevel findes i Golden Set.

Her stod Christophersen og Gemke på ny over for hinanden, men denne gang tog Gemke og Skovshoved revanche med 21-13, og dermed vandt de holdkampen 4-3.

GBK spiller hjemme mandag aften kl. 19 mod Team Skælskør Slagelse, mens Skovshoved tager den lange vej til Vendsyssel og med samme starttidspunkt tager hul på en svær holdkamp på udebane. Resultatet af disse to opgør kan læses på Villabyerne.dk, da kampene blev spillet efter redaktionens deadline.

Publiceret 03 December 2018 20:37

SENESTE TV