16-årige Clara Tauson vandt Australien Open for juniorer. Foto: William West/Ritzau Scanpix

Foto: William West/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Clara gik hele vejen ved Australian Open

Eks-HIK’eren Clara Tauson vandt Australian Open for juniorer

Af
Peter Klar

Clara Tauson levede op til favoritværdigheden og vandt pigernes juniorturnering ved Australian Open.

KB-spilleren, som tidligere har spillet i Gentofte Tennisklub og HIK, vandt i finalen over canadieren Leylah Fernandez 6-4, 6-3.

Clara Tauson var meget overbevisende gennem hele turneringen.

Hun tabte kun et sæt i første runde og vandt de næste fem kampe 2-0.

Med triumfen slutter Clara Tauson sig til rækken af danske spillere, der har vundet en junior-grand slam.

De øvrige er Kurt Nielsen, Kristian Pless og Caroline Wozniacki.

Publiceret 28 January 2019 15:02