GVI smagte i den grad sejren sødme, da lørdagens træningskamp endte med en sejr på 5-1. Arkivfoto

GVI smagte i den grad sejren sødme, da lørdagens træningskamp endte med en sejr på 5-1. Arkivfoto

GVI gik målamok

Storsejr efter nederlag i sidste træningskamp

Af
Ole Tradsborg

fodbold GVI løb ind i et nederlag, da holdet i årets første træningskamp tabte med 1-3 til Hillerød. Men at holdet er bedre end som så, viste det allerede sidste uge, hvor Hillerøds naboby, Allerød, stod som modstander.

Og de blev i den grad udfordret af et stærkt GVI-hold, der nettede fem gange, hvoraf Allerød dog også bidrog i kraft af et selvmål.

Men GVI selv var meget skarpe på dagen, hvilket sås da Simon Raahave gjorde det til 1-0 efter bare 13 sekunder, og inden der var gået fem minutter gjorde Johannes Madsen det til 2-0.

Allerød fik vist, de også kunne score i den rigtige ende, men herefter tog GVI fat igen. Næste målscorer blev Jimmy Mayasi, der scorede efter den halve time.

Efter en time kom selvmålet, og til slut slog nyerhvervelsen Mads Hashiba sejren på 5-1 fast til GVI med omkring et kvarter tilbage af kampen, der på det tidspunkt for længst var afgjort.

GVI spiller hjemme kommende weekend, hvor holdet møder Avarta i Nymosen.

Publiceret 04 February 2019 14:23