15-årige Holger Nødskov Rune, HIK, og Clara Tauson fra KB er blevet tildelt C WorldWide Talentprisen. Arkivfoto

15-årige Holger Nødskov Rune, HIK, og Clara Tauson fra KB er blevet tildelt C WorldWide Talentprisen. Arkivfoto

Tennistalenter hædres med pris

fremtid De to unge tennisspillere 16-årige Clara Tauson, KB (tidligere HIK), og 15-årige Holger Nødskov Rune, HIK, er blevet tildelt C WorldWide Talentprisen.

Med prisen modtager de hver 50.000 kroner, som skal gå til videreudvikling af deres talent.

Clara Tauson og Holger Nødskov Rune har begge opnået store resultater det seneste år. Tauson har blandt andet vundet Europamesterskabet for U18, og i januar fejede hun alle modstandere af banen ved Junior Australien Open, hvilket betyder at hun nu ligger nummer 1 på juniorverdensranglisten. Holger Nødskov Rune fik i 2018 debut på det danske Davis Cup-hold. Den dengang 14-årige HIK-spiller blev dermed den yngste dansker i aktion for landsholdet.

C WorldWide Talentprisen uddeles en gang årligt, og blev uddelt for første gang sidste år, hvor den også gik til Tauson og Rune. Den er et samarbejde mellem Dansk Tennis Forbund og aktiehuset C WorldWide. Vinderne af talentpirsen udvælges af tennisfagkyndige personer i et advisory board, der er udvalgt af Dansk Tennis Forbund.

shp

Publiceret 06 February 2019 16:36

SENESTE TV