Jagvir Singh var tæt på en drømmescoring mod AB, men hans afslutning ramte lige på overliggeren. Foto: Ole Tradsborg

Jagvir Singh var tæt på en drømmescoring mod AB, men hans afslutning ramte lige på overliggeren. Foto: Ole Tradsborg

AB og HIK delte i porten

Der var ikke mange opløftende momenter i 1-1 kampen mellem naboklubberne. De, der var, stod der HIK på

Af
Ole Tradsborg

Selv om sæsonen endnu ikke er slut, kunne det godt se sådan ud mandag eftermiddag på Gladsaxe Stadion, hvor henved 300 fodboldentusiaster var mødt op.

En yderst chancefattig match endte, som den begyndte, nemlig 0-0. Første halvleg var, hvad der i fodboldtermer benævnes som en 'langgaber', og det var stort set også billedet efter pausen, hvor HIK dog retvist havde et par behjertede forsøg på en scoring.

Det startede livligt i anden halvlegs første minut, hvor Martin Andersen lobbede over AB-keeper Oliver Thorup, men desværre også marginalt over mål.

Bare få minutter senere var HIK igen på færde, denne gang ved Jonas Hebo, som fra en lidt spids vinkel fik sendt sit skud lige på den unge AB-keeper.

Jonas Hebo var vanen tro involveret i mange aktioner, selv om han ikke kom frem til det store. Det gjorde han dog i starten af anden halvleg, hvor han var tæt på at score. Foto:

Jonas Hebo var vanen tro involveret i mange aktioner, selv om han ikke kom frem til det store. Det gjorde han dog i starten af anden halvleg, hvor han var tæt på at score. Foto:

Efter en lille times spil var det Andreas Smed, der tog chancen udefra. Lige omkring buen til straffesparksfeltet lagde han an til skud, men drønet gik lige forbi den ene opstander.

Herefter faldt intensiteten en del, men med et kvarter tilbage faldt HIKs største chance. Efter fint opspil havnede bolden hos Daniel Thorup, der med en milimeterpræcis aflevering lagde bolden over til indskiftede Jagvir Singh, som sendte et missil på overliggeren.

Flere forsøg kan der ikke berettes om, og en kedelig sæsonslutning i oprykningsspillet nærmer sig heldigvis sin afslutning.

Det sker lørdag kl. 14, hvor HIK hjemme tager imod Brabrand, der spillede sine oprykningsmuligheder ud af egne støvler med et megabittert nederlag på 1-2 til Jammerbugt.

Publiceret 11 June 2019 14:26