Målscorer til 2-1 André Pison ses juble efter at være blevet fornemt serviceret af Luis Blak Olsen, der løber ham i møde efter scoringen. Foto: Ole Tradsborg
Målscorer til 2-1 André Pison ses juble efter at være blevet fornemt serviceret af Luis Blak Olsen, der løber ham i møde efter scoringen. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stars med scary sejr

Fredag den 13. blev langt fra skæbnesvanger for Stars, der sejrede 4-2 over ærkerivalerne fra Rungsted i et topunderholdende opgør

Fredag aften var der på ny Slaget om Strandvejen, og det havde i den grad fået Stars-publikummet i hallen. Stemningen var i top med såvel slagsange som romerlys på repertoiret.

Gæsterne var i klart vokal undertal fra start, men det var dem, der kom bedst i gang på isen og scorede efter ni minutter.

Men allerede minuttet efter var udligningen en realitet. Målet stod Joonas Riekkinen for.

I anden periode var gæsterne i overtal midtvejs, men i undertal arbejdede Luis Blak Olsen stenhårdt bag boksen, og André Pison afsluttede et 'umuligt' raid til scoring til 2-1.

Scoringen udløste vilde scener i afsnittet, hvor de mest inkarnerede Stars-fans holder til, og trommer og slagsange blev suppleret af romerlys, der henlagde hallen i et røgfyldt inferno.

Inden perioden udløb, udnyttede gæsterne en sjælden uorganiseret defensiv, og derfor stod det 2-2 inden de sidste 20 minutter.

Powerplay for fuld kraft

Tredje og sidste periode var kun fire minutter gammel, da Stars udstak sejrskursen. Ville Järveläinen afsluttede et godt angreb, hvor såvel Teemu som Marko Virtala var med i opspillet.

Yderligere fire minutter senere tog samme trio igen fat i powerplay. Teemu Virtala scorede efter assist af sin bror og Ville Järveläinen.

Tomåls-føringen knækkede gæsterne lidt, som dog ufortrødent gik efter en reducering. Den kom til slut, men der var muligheden for point for små, og derfor kunne Stars notere sig sæsonens anden sejr over Rungsted, men også en sjældent oplevet euforisk stemning i hallen, hvor der i den grad blev sunget igennem.

Slagsangene fortsatte længe efter kampafslutningen og kan passende fortsætte tirsdag aften, når holdet spiler i Odense mod de lokale Bulldogs.

Ulrich Linnet og Luis Blak Olsen diskuterer, hvordan kampen skal vindes. Foto: Ole Tradsborg
Ulrich Linnet og Luis Blak Olsen diskuterer, hvordan kampen skal vindes. Foto: Ole Tradsborg
Gemytterne kom vanligt godt i kog, og dommerne kom i den grad på overarbejde. Foto: Ole Tradsborg
Gemytterne kom vanligt godt i kog, og dommerne kom i den grad på overarbejde. Foto: Ole Tradsborg

Publiceret: 16. Oktober 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere