Gentofte Volley er på vej mod DM-finalen. Her jubler holdet i en Europa Cup-kamp mod norske Tromsø tidligere på sæsonen.
Gentofte Volley er på vej mod DM-finalen. Her jubler holdet i en Europa Cup-kamp mod norske Tromsø tidligere på sæsonen.
Foto: Flemming Patulski Nielsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stortændt Gentofte-hold fejede ærkerivaler af banen

I DM-semifinaleserien blev Marienlyst sendt hjem til Odense med et 3-0 nederlag i bagagen

Nu skal man jo aldrig sælge skindet, før bjørnen er skudt, men Gentofte Volley må siges at ligge lunt i svinget til at gå i DM-finalen.

Der spilles op til fem kampe i kampen om at komme i finalen om danmarksmesterskabet i volleyball. Onsdag aften bragte Gentofte Volley sig foran med 2-0 i kampe og er dermed kun én gevinst fra at stå i DM-finalen.

Odense-mandskabet startede godt i både første og andet sæt. Efterhånden som kampen skred frem, kunne odenseanerne

dog ikke holde niveau.

Det stod mere og mere klart, at Gentofte har langt flere strenge at spille på. Den store bredde på holdet talte simpelthen sit tydelige sprog.

LÆS OGSÅ: Gentofte Volley tilbage i teten

På Gentoftes hold er der to stærke spillere til alle pladser. Det gav sig i første semifinalekamp tydeligt udtryk ved, at kun 17-årige Ulrik Dahl greb chancen, da ligaens topscorer, Peter Trolle, blev skadet.

I anden semifinalekamp spillede han fra start til slut, selvom han havde det svært. Gentofte vandt første og andet sæt med hhv. 25-20 og 25-21. Gentoftes cheftræner Denis Janka skiftede ikke meget ud.

Mads Møllgaard gik forrest i kampen og viste gang på gang sine holdkammerater vejen til sejr. I tredje sæt blev det ikke til meget modstand. Gentofte vandt sættet med 25-17.

Med 3-0 sejren har Gentofte Volley skabt sig det bedst mulige udgangspunkt, før den tredje semifinalekamp, der blev spillet lørdag den 24. kl. 16 (efter redaktionens deadline, red.).

jbl

Publiceret: 23. Marts 2018 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu