Der kommer flere grøntsager indenbords, hvis børnehaver, supermarkeder og plejehjem går sammen om at øge sundheden i et lokalsamfund. Modelfoto: Mostphotos
Der kommer flere grøntsager indenbords, hvis børnehaver, supermarkeder og plejehjem går sammen om at øge sundheden i et lokalsamfund. Modelfoto: Mostphotos
Modelfoto: Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Supersetting skal give sundere borgere

Gentofte lader sig inspirere af solskinsøen, når den som led i kommunens nye sundhedspolitik afprøver ’supersetting’

Af

Forestil dig, at dit lokale supermarked anlægger en køkkenhave, hvor beboere fra det nærmeste plejehjem planter radiser sammen med førskolebørnene fra institutionen nede på hjørnet.

Det er, hvad forskere kalder 'supersetting'. Forskellige parter i et samfund mødes om et fælles mål.

I Gentofte Kommunes nye sundhedspolitik bringes 'supersetting' i spil, når det gælder målet om at få sundere borgere.

Rasmus Vejbæk-Zerr, som er købmand for Meny i Rotunden, sad med i det opgaveudvalg, der udviklede politikken, og han arbejder nu på at sætte gang i nogle konkrete projekter.

“Vi har nogle lokaler, som vi gerne vil lave køkkener i, som kunne stilles til rådighed for folk, der gerne vil lære mere om sund kost. Det kunne for eksempel være en gruppe mennesker med diabetes 2, som kunne samles her og lave og spise frokost sammen,” fortæller han.

Købmænd spiller rolle

Og det er en rigtig god idé at lave aktiviteter i et supermarked, mener Ulla Toft, der er sektionchef hos Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden og har været med til at stå for et storstilet supersetting-projekt på Bornholm.

“Det giver mening at bruge supermarkeder på nye måder og skabe et større ejerskab til dem, fordi supermarkeder kan spille en aktiv og positiv rolle lokalt. Langt de fleste handler i supermarkederne, og forskning viser, at vi er meget påvirkelige, når vi går ind i dem. De har derfor stor betydning for, hvad vi putter i kurven og i munden,” forklarer hun.

I løbet af de 18 måneder forskningsprojektet på Bornholm løb, steg borgernes indkøb af grøntsager med 80 procent. Et resultat, som de lokale supermarkeder var med til at opnå. For eksempel ved at lægge lokaler til et madpakkeværksted, hvor skolebørn mødtes og kreerede sunde madpakker.

Noget lignende har Rasmus Vejbæk-Zerr forsøgt sig med tilbage i december, hvor han inviterede en børnehave ind i butikken for at få avocadoer, grønkål og andre grøntsager mellem hænderne, som de sagde, de ikke kunne lide, men som undervejs gled ned alligevel.

“Som en virksomhed, der går op i god kost, føler jeg en pligt og en lyst til at deltage i det ansvar, som sundhed er. Og det var sjovt at se en gruppe af børn, der kommer ind og tror, de ikke kan lide aubergine, ende med at sidde og drikke smoothies lavet af netop det,” fortæller han.

Væk med pegefingeren

Men bør lokalsamfundet blande sig i borgernes sundhed, kunne man spørge? Hvad nu, hvis folk gerne vil spise slik og ryge cigaretter?

Supersetting-konceptet er en balancegang, siger Ulla Toft.

“På Bornholm havde vi ikke lyst til at komme med løftet pengefinger. I stedet gik vi efter at sætte fokus på den gode smag og dét at komme ud i naturen. Trivsel i det hele taget. Så kom det med at spise mindre slik i baggrunden,” forklarer hun og henviser til, at for at supersetting skal virke, kræver det, at projekterne spirer nedefra.

Lokal forankring er et nøgleord, der i den forbindelse ikke er til at komme udenom.

“Det er ikke rocket science. Men for at lykkes, kræver det, at man giver god tid til opstartsfasen. Man kan ikke gå i gang i morgen og så regne med, at det kører,” understreger hun.

Hos Meny i Rotunden håber Rasmus Vejbæk-Zerr, at han kan sætte gang i nogle supersetting-projekter i løbet af 2017.

“Hvis jeg kan være med til, at folk får et sundere liv, vil jeg meget gerne det,” siger han.

Publiceret: 14. Marts 2017 11:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere