Sylfiden spilles af Marie Berner Wraae, der her danser for rollen Jacob, som spilles af Villads Blom Rossel.
Sylfiden spilles af Marie Berner Wraae, der her danser for rollen Jacob, som spilles af Villads Blom Rossel.
Fotos: Signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sylfiden siger fuck på fortet

Blandt kanoner og støvede soldateruniformer forvandler en flok teenagere en gammel ballet til en fortælling om sig selv

Fem piger med sorte hætter over hovederne sparker synkront ud i luften. I rummet runger den amerikanske sanger Chris Browns stemme:

“Pull up on your bitch, tell your man I'm sorry. Hundred on my wrist, jumpin' out the 'Rari. Ooh, she hit the splits, she know how to party. When I'm with my clique, we know how to party.”

Kliken er Sylfiden og hendes veninder. De er rebelske og forførende, provokerende og frie.

De er modsætningen til Ester. Hende, der gør det rigtige, følger forventningerne og elsker ham, der hedder Jacob, som ikke ved, hvad han vil.

“Det her er historien om kærlighed på godt og ondt. Om unge mennesker med følelser, der hopper rundt,” siger fortælleren i introen til stykket Urban Sylfiden, som i denne uge fylder Garderhøjfortets indre med tunge beats og teenagetvivl.

Unge fra forskellige af Gentoftes fritidsklubber har taget tåspidssko og violiner ud af August Bournonvilles version af trekantsdramaet og tilsat hip-hop-trin og rap-battles.

“Der er blevet arbejdet meget på at gøre det til et ungdommeligt stykke, når nu det er for unge her i Gentofte, og det er blevet gjort sådan, at inden manuskriptet blev skrevet, skulle vi selv komme med bud til det, og efter det blev skrevet, måtte vi komme med inputs omkring, hvordan vi selv ville gøre eller sige noget, så det blev meget mere naturligt,” fortæller 15-årige Hannah Hardy Bertelsen, der går i 8. klasse på Gentofte Skole og spiller Ester.

Noget af det, som var vigtigt for hende og hendes medskuespillere at få med i replikkerne, var flere “fuck” og “pis”.

“Manuskriptet var blevet skrevet meget uden bandeord og i et meget voksent sprog. Vores lærer måtte give os lov til at lave om på det, hvor vi så kom med vores bandeord, og der kunne hun godt se, at dér blev det meget mere naturligt, og hun kunne se, at det blev meget mere flydende,” siger Hannah.

Street har ingen regler

Nu står pigerne overfor hinanden og skiftes til at rime fornærmelser mod hinanden i mikrofonen. Foran dem sidder Natalia Fogel fra Ordrup Ungdomsklub og tager noter. Det var hende, der fik idéen til at plukke Sylfiden fra kulturkanonen og omgive den med kanoner på Garderhøjfortet.

“Her er jo ret råt,” siger hun.

Det rå appellerer til unge mennesker, mener Natalia Fogel. Når noget er street, er det frit, forklarer hun.

“Der er ikke så mange regler, når det er street. Og de unge vil ikke have regler. De unge kan nemt relatere til streetkulturen. De kender den fra det tv, de ser, og den musik, de lytter til.”

Men selvom rammerne omkring Sylfiden er blevet formet til at passe til ungdomslivet anno 2017, består de universelle temaer fra den gamle fortælling: Forholdet mellem fornuften og følelserne, andres forventninger og ens egne ønsker, forelskelsen og fascinationen.

Albertine Eva Von Bülow synger i forestillingen Urban Sylfiden 2017, der vises på Garderhøjfortet.
Albertine Eva Von Bülow synger i forestillingen Urban Sylfiden 2017, der vises på Garderhøjfortet.

Mange Estere i Gentofte

Især det med forventningerne er noget, som Natalia Fogel ser, Gentoftes unge kæmper med i dag.

“De er målrettede, går til rigtig mange ting, og der er mange ambitioner på deres vegne,” siger hun og fortsætter:

“Ester i stykket, som er denne her pæne pige, der gør alting rigtigt. Lige præcis den rolle passer godt til Gentofte. Her er der mange Estere. Sylfiden er lidt mere kantet. Hun er måske tilflytter,” siger hun og griner.

Hannah ser da også noget af sig selv i sin karakter.

“Hun er meget den her fine, ambitiøse og kloge og godhjertede kvinde, som er meget struktureret og ligerettet. Der er mange punkter, hvor vi er meget ens. Meget med det rolige og det med at gøre det rigtige,” siger hun.

I stykket sidder hun der pludselig, Ester, alene på gulvet, og Jacob er gået fra hende med Sylfiden, som ikke vil have ham. Mod slutningen siger fortælleren:

“Du er i tvivl, om dine tanker kan kende sig selv igen.”

Urban Sylfiden 2017 er blevet til i et samarbejde mellem Ordrup Ungdomsklub, Ung Fritid Gentofte og Hip Hop Hub. Forestillingen har skolevisninger gennem hele denne uge og spiller for alle andre fra fredag den 19. maj til søndag den 21. maj.

Hannah Hardy Bertelsen i den røde kjole hedder Ester i streetversionen af den gamle fortælling om sylfiden.
Hannah Hardy Bertelsen i den røde kjole hedder Ester i streetversionen af den gamle fortælling om sylfiden.
Aivan Gorg og Egon Luany kalder de her to fyre sig, når de rapper. I Sylfiden har de selv været med til at skrive teksterne.
Aivan Gorg og Egon Luany kalder de her to fyre sig, når de rapper. I Sylfiden har de selv været med til at skrive teksterne.
Ellen Arp synger for fuld hals inde i Garderhøjfortet.
Ellen Arp synger for fuld hals inde i Garderhøjfortet.
Historien om Sylfiden er historien om en ung mand, der forføres af en anden kvinde, end hende, han er kæreste med.
Historien om Sylfiden er historien om en ung mand, der forføres af en anden kvinde, end hende, han er kæreste med.
Publiceret: 16. Maj 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt