En af stridens kerner er ruinen på Taarbæk Havn. Borgerne synes, det går for langsomt i kommunen, og samtidig frygter mange, hvad der bliver bygget i stedet. Foto: Marie Varming
En af stridens kerner er ruinen på Taarbæk Havn. Borgerne synes, det går for langsomt i kommunen, og samtidig frygter mange, hvad der bliver bygget i stedet. Foto: Marie Varming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Taarbæk-borgere vil høre til Gentofte

En gruppe borgere i Taarbæk ønsker sig at komme til at høre under den kommune, de er tættest på; Gentofte. En afstemning på Facebook har givet dem vind i sejlene

Af Marie Varming

En vejledende afstemning på Facebook har i sommervarmen gjort det klart, at mange Taarbæk-borgere, som i dag hører til Lyngby-Taarbæk Kommune, ønsker at blive en del af Gentofte.

Stridens kerne er en byggegrund på havnen i Taarbæk, hvor kommunen har forhalet afgørelsen og truffet de forkerte beslutninger, mener borgerne.

Sommerafsteming

Det fik filmmanden Niels Gråbøl, som bor i Taarbæk, til at iværksætte en afstemning på Facebook. Og her var resultatet klart.

108 mennesker har stemt, og de 101 er for at skifte kommune fra Lyngby-Taarbæk til Gentofte.

“Der er mange af os, der ikke synes, at Lyngby-Taarbæk Kommune behandler vores by særlig godt,” forklarer Niels Gråbøl.

“På det seneste har de givet tilladelse til opførelse af byggeri på dyrelægegrunden og fjernet fredningsbestemmelse på eksisterende bygninger. Derudover har kommunen en grundlæggende manglende interesse i at gøre fortove farbare i byen. Og senest er de ved at give byggetilladelse til et større byggeri i glas på Molevej,” forklarer han.

Derudover argumenterer han i gruppen for, at man skal igennem Gentofte for at komme til sit eget rådhus i Lyngby, og der i øvrigt er længere til rådhuset på Lyngby Torv (7,5 km) end til rådhuset på Bernstorffsvej (5,5 km)

“Vi skal som de eneste i Danmark køre gennem en anden kommune for at komme til vores rådhus. Vi har et upraktisk tilhørsforhold til Lyngby – det er simpelthen for langt væk.”

Det er dog ikke alle i gruppen Taarbæk Nyt, som er enige med løsrivelsesgruppen, selv om afstemningen taler sit tydelige sprog,

“Jubiiii, så bliver vi som Skovshoved..... Og så Hans Toft. Nej tak! Kæmpe for vores rettigheder, det er nok smartere. PS. Man får også bøder i Gentofte. Og så lad os endelig snart få nogle flygtninge til Taarbæk - det er dansk at dele,” siger en Taarbæk-borger, som ikke ønsker at blive indlemmet i nabokommunen.

Det er langt over 100 år siden, Taarbæks borgere første gang ville løsrive sig fra Lyngby. Denne sommer er ønsket blusset op igen. Foto: Marie Varming
Det er langt over 100 år siden, Taarbæks borgere første gang ville løsrive sig fra Lyngby. Denne sommer er ønsket blusset op igen. Foto: Marie Varming

Usandsynligt

Forslaget om løsrivelse har næppe nogen gang på jord, fastslår kommunalforsker på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, Roger Buch.

“Juridisk set kan det godt lade sig gøre, hvis begge kommuner er indstillet på det, men kommunalbestyrelserne skal være enige, og i sådan et tilfælde vil de få opbakning fra Folketinget,” forklarer han.

Alligevel tror han ikke, det vil ske.

“Vi har ingen eksempler på, at det er sket tidligere, selv om der jævnligt dukker historier op om nogen, der vil ind i en anden kommune, eller kommuner, der vil ind i en anden region. Det er bare aldrig sket, og det skyldes, at det er en meget omfattende proces. De borgere, det drejer sig om, skal ud af kommunale registre, det har store økonomiske konsekvenser for de kommuner, det handler om, og det er et kæmpe system, der skal i gang. Det er en meget stor øvelse at kaste sig ud i, fordi en gruppe borgere har lyst til at høre til et andet sted. Hvis de skulle have haft en chance, skulle det være sket ved kommunalreformen,” siger Roger Buch.

Lyngby-Taarbæk vil formentlig heller ikke frivilligt give slip på de 1.500 borgere ved vandet.

“Taarbæk består formentlig af gode skatteborgere, som kræver et minimum af kommunal service,” vurderer Roger Buch.

Borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), har ikke ønsket at udtale sig om Taarbæk-borgernes ønske.

Argumenter for at skifte til Gentofte Kommune

Taarbæk er den eneste by i landet, hvor borgerne skal køre gennem en anden kommune for at komme til deres eget rådhus.

De store midler, som Lyngby-Taarbæk Kommune afsætter til sport og kultur, bliver placeret der, hvor befolkningen er størst - altså langt fra Taarbæk.

Taarbæks borgere har en naturlig tilknytning til København, og langt størstedelen af Taarbæks befolkning arbejder i hovedstaden. Derfor er Taarbæks primære transportruter mod København, og derfor benytter mange Taarbæk-borgere sig af Gentoftes kommunale faciliteter som for eksempel Kildeskovshallen, Gentofte Bibliotek, borgerservice på Gentofte Rådhus og sportsfaciliteter.

Der er kun 5,5 km til rådhuset i Gentofte og to kilometer mere til rådhuset i Lyngby.

Trongårdsskolen er Lyngby-Taarbæk Kommunes bedste tilbud, tæt på, når Taarbæks børn når 7. klasses-alderen.

Vil man helst på plejehjem i Lyngby eller i Gentofte?

Lyngby-Taarbæk Kommunes kyst ligger ud for Taarbæk. Kommunen har ikke nok havne og kystlinje til at have en ordentlig administration og vedligeholdelse af havnen. Her er Gentofte bedre stillet grundet de to havne, der allerede er.

I 2015 var det nødvendigt for private at indsamle penge til at udbedre Springforbistien langs kysten, da kommunen ikke kunne finde penge til det.

Der har været mange sager i byen omkring byggerier

Viceborgmester Simon Pihl Sørensens udtalelser om hvorvidt Taarbæk er interesseret i at tage imod flygtninge har gjort mange oprørt.

Kilde: Niels Gråbøls Facebook-opslag 3. juli i gruppen Taarbæk Nyt.

Publiceret: 01. August 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere