Foto: Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Teater popper op på Skovgårdsskolen

Elever bliver klædt på til teatret med et forløb, hvor et pop-up-teater integreres i undervisningen

Af Mikael Østergaard

Pop-up teaterspillestedet Filiorum præsenterer med forestillingen 'Ung blond pige' professionel scenekunst for elever i 7. klasse på Skovgårdsskolen.

Teateroplevelsen bliver integreret i undervisningen med et læringsforløb før forestillingen, tilrettelagt af teaterpædagog Anna Ross Agner. Efter forestillingen bearbejdes de udfordringer, værdier og påstande, der er blevet præsenteret i teaterforestillingen.

”Vi har valgt 'Ung blond pige', fordi den går tæt på vedkommende tematikker, der rammer teenagerne lige dér, hvor de er i deres liv. Vi har tilrettelagt et forløb, som udfordrer dem og taler til dem i øjenhøjde,” fortæller Clarissa Meister-Petersen, der er leder af Filiorum.

Ved at stifte bekendtskab med scenekunsten i dens mange forskellige former bliver eleverne klædt på til teater. Eleverne får indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstnerisk udtryksform, og deres sociale, etiske og æstetiske kompetencer styrkes.

Publiceret: 06. Februar 2014 18:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere