Jægersborg Allé 16. Familien Bing holdt sommerferie på Bernstorff Hovmarksgård, hvor faderen og hans tre døtre sidder på trappen ud til haven. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Jægersborg Allé 16. Familien Bing holdt sommerferie på Bernstorff Hovmarksgård, hvor faderen og hans tre døtre sidder på trappen ud til haven. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

Tidsrejse: Gentofte på sommerferie – gennem 100 år

Sommerferien står for døren, og for de fleste borgere i Gentofte er tre eller fire ugers ferie en selvfølge. Men sådan har det ikke altid været. Gennem tiden har både feriens længde og tidens ferievaner været en skiftende størrelse

Af Søren Aagaard, arkivar hos Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

For mange kan det være svært at forestille sig et arbejdsliv uden ferie. Men faktisk skal vi ikke længere end 130 år tilbage, før det var en realitet.

Her var forestillingen om ferie et nærmest ukendt fænomen for den brede del af befolkningen. For en typisk arbejder var arbejdsugen på 7 dage. 365 dage om året. 12-14 timer om dagen.

Adskillelsen mellem arbejde og ferie var med andre ord en by i Rusland og kun forbeholdt de få, nemlig overklassen og det bedre borgerskab, som i 1800- og starten af 1900-tallet udviklede en særlig landliggerkultur, der gjorde

Gentofte til en populær feriedestination i kraft af områdets frie og fredelige natur.

Den privilegerede og ferieglade overklasse, der typisk stammede fra København, rykkede i denne tid med tjenestefolk ud til Gentoftes mange landsteder, som f.eks. Bernstorff Hovmarksgård, for at indånde naturens friske luft og komme væk fra byens stank og tempo.

1920: Tre dages ferie uden løn

Fra 1920 begynder der så småt at ske noget med danskernes ferievaner. Arbejdsdagen kortes ned til 8 timer, og mange lønmodtagere tildeles tre dages ferie om året, dog uden løn.

Og selvom det ikke lyder af meget, så betød det faktisk, at de første ferielignende aktiviteter i Gentofte og i resten af landet begynder at tage form.

Særligt vinder haveforeninger og feriekolonier som ferieform indpas hos borgerne i Gentofte. Bl.a. var

Statsfunktionærernes Haveforening i Lergraven på Tjørnegårds jorder i løbet af 1920'erne en populær måde at holde ferie på, ligesom feriekolonier for børn også blev mere udbredt i Gentofte i 1920'erne.

Sommerferieidyl i Statsfunktionærernes Haveforening i 1920. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte
Sommerferieidyl i Statsfunktionærernes Haveforening i 1920. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

1938: To ugers ferie med løn

Det helt store gennembrud på feriefronten sker dog først i 1938, da den socialdemokratisk ledede regering under Stauning beslutter at lovsikre ferien.

Danmark fik dermed sin første ferielov, der gav alle arbejdende danskere ret til to ugers ferie med løn. Med slagord som 'samvær, natur og fællesskab' gik Stauning i gang med at opdrage landets borgere til at holde ferie.

For det var faktisk – hvor skørt det end lyder – helt nødvendigt, da mange ikke vidste, hvordan man skulle bære sig ad med at holde en længere sammenhængende ferie.

I kølvandet på den nye ferielov fulgte derfor oprettelsen af Dansk Folkeferie, der på initiativ af Stauning, der i øvrigt boede på Valeursvej i Hellerup fra 1934, skulle lære de uvidende danskere om feriens goder og behageligheder.

I Gentofte kvitterede man med at opkalde den nuværende Bellevue Strandpark for 'Staunings plæne', og samtidig demonstrerede byens folk, at de var lærenemme samfundsborgere og kastede sig over ferielignende aktiviteter som at tage på telttur, slikke sol, bade og dyrke natur, samvær og fællesskaber.

Konceptet FERIE var i slutningen af 30'erne kommet for at blive!

Børn vasker sig i blikfadene i lejren Edgars-Minde, hvor Hellerup Menighedssamfund gav børn ferieophold om sommeren. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Børn vasker sig i blikfadene i lejren Edgars-Minde, hvor Hellerup Menighedssamfund gav børn ferieophold om sommeren. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

1952: Tre ugers ferie med løn

Under krigen var det ikke tilladt at rejse ud af landet, men med krigens afslutning i 1945 blev rejseforbuddet ophævet, hvorefter det igen var tilladt at rejse udenlands.

At rejse til udlandet i sin ferie var dog stadig for de få privilegerede, hvorfor danskernes fortrukne ferievaner fortsat foregik inden for landets egne grænser.

En egentlig rejsekultur eksisterede med andre ord ikke. Men med tre ugers betalt ferie i 1952 og en begyndende højkonjunktur i slutningen af 50'erne fik borgerne i Gentofte smag for en helt ny ferieform: kør-selv-ferie!

Udsigt fra Strandvejen i Klampenborg mod vandet nedover det, der senere blev kaldt Staunings Plæne. Plænen er fyldt op med telte, og i vandkanten ses de badende. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Udsigt fra Strandvejen i Klampenborg mod vandet nedover det, der senere blev kaldt Staunings Plæne. Plænen er fyldt op med telte, og i vandkanten ses de badende. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

Fra 1979: Fem ugers ferie

I 70'erne går det stærkt med både ferievaner og antal ferieuger. I 1979 får vi tildelt 5 ugers ferie, hvilket er det samme antal ferieuger, vi nyder godt af i dag.

Årtiet var desuden præget af to helt afgørende ferieformer, som stadig præger vores feriekultur i dag: I 1972 kom det nye feriekoncept 'interrail', der gjorde det muligt for unge rygsæksrejsende at rejse frit rundt med tog i hele Vesteuropa.

Interrail startede som et midlertidigt forsøg, men blev øjeblikkeligt en kæmpe succes – og i 1980'erne og 1990'erne var interrailrejsen så populær, at den blev en integreret del den danske ungdomskultur.

Et andet feriefænomen, der ligeledes blev en integreret del af den danske rejsekultur, startede faktisk allerede i 1956, da Simon Ove Christian Spies arrangerede sine første pakkerejser til Syden.

I løbet af 70'erne slog charterkulturen for alvor igennem i Danmark og kulminerede i 1988 med 1,5 millioner rejser.

I dag er vores ferievaner mere varierede, men der er dog gyldne gengangere. For eksempel nyder vi stadig at tage på camping, rejse med rygsæk, tage i sommerhus og rejse ned til de varme lande.

Men i jagten på den unikke oplevelse arrangerer og planlægger vi i højere grad selv vores ferie, ligesom en rejse til varmere himmelstrøg ikke nødvendigvis går til Sydeuropa, men oftere og oftere til Sydøstasien, Vestindien eller et andet eksotisk sted på den anden siden af jordkloden.

Rigtig god sommerferie!

Sommerferie 1940. Badning på ‘ Mågen’. På billedet ses Østergård og Grethe Andersen ( Lille Grethe ).
‘Mågen’ var en badeanstalt ved Hellerup Havn. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Sommerferie 1940. Badning på ‘ Mågen’. På billedet ses Østergård og Grethe Andersen ( Lille Grethe ). ‘Mågen’ var en badeanstalt ved Hellerup Havn. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Familien Westergaard sidder foran deres telt et sted i Norditalien i 1957. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Familien Westergaard sidder foran deres telt et sted i Norditalien i 1957. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Familien Westergaard er i gang med morgenbarberingen på campingferie i Italien ved Lago di Como. Juli 1957. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Familien Westergaard er i gang med morgenbarberingen på campingferie i Italien ved Lago di Como. Juli 1957. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Advokat Svend Eriksen og hans hustru Llse Eriksen holder en pause ved deres Opel Rekord under ferie i 1956. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte
Advokat Svend Eriksen og hans hustru Llse Eriksen holder en pause ved deres Opel Rekord under ferie i 1956. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Publiceret: 20. Juni 2017 09:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere