Nicolas Kristiansen er den ene af de to tidligere HIK-spillere, der i dag slår deres folder i KIF Kolding Kbh.. Magnus Landin er den anden. Pressefoto
Nicolas Kristiansen er den ene af de to tidligere HIK-spillere, der i dag slår deres folder i KIF Kolding Kbh.. Magnus Landin er den anden. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tophåndbold i Gentoftehallen

Den 23. november lægger Gentoftehallen gulv til opgør i håndboldens øverste liga, når KIF Kolding Kbh. tager imod Mors Thy Håndbold. Satsningen er led i et samarbejde med HIK

Der bliver tænkt kreativt i HIK. For skal man kunne tiltrække sig opmærksomhed på håndboldsiden – i konkurrence med de mange øvrige idrætstilbud og klubber, der findes i kommunen – må man tænke ud af boksen.

Og det har man gjort i HIK Håndbold, hvor håndboldformanden og resten af bestyrelsen har fået en god idé. Eller faktisk to, for at være mere nøjagtig.

”Vi har kontaktet KIF, fordi vi kan se en fordel i et partnerskab med dem. Og det kan de tilsyneladende også,” siger håndboldformand i HIK, Morten Samsøe Jacobsen.

Konkret betyder samarbejdet, at KIF Kolding Kbh. ønsker eksponering i 'Københavnsområdet', og klubben er blevet meget interesserede i faciliteterne, der udbydes i Gentoftehallen.

Og det har konkret udmøntet sig i en ligakamp, der så spilles i Gentofte i stedet for Brøndbyhallen, som klubben normalt spiller i, hvis de ikke spiller i Kolding,

Win-win for HIK

”Samarbejdet tager måske nok udgangspunkt i, at vi lægger gulv til i Gentofte, men også på den lange bane kan vi se en fordel i at blive 'farmerklub' for KIF,”, fortsætter håndboldformanden.

Med farmerklub forstås, at KIF kan se en idé i, at HIK er med til at udvikle U18 til U21-spillere, som (måske) på sigt kan blive 'den nye' Magnus Landin eller Nicolas Lundbye Kristiansen, som begge er spillere med en fortid i HIK – og som nu er at finde på KIF-mandskabet.

”Det er selvfølgelig også, fordi vi må se realistisk på tingene. Vi bliver nok aldrig en ligaklub, men kan vi være med til at fostre talent, som vi i øvrigt har en historie for, ikke bare med de to nævnte, så fortsætter vi rent faktisk ad det spor, vi har fulgt gennem mange år. Vi gør det måske bare med en mere professionel tilgang,” funderer Morten Samsøe Jacobsen.

Han glæder sig til at præsentere håndbold fra den øverste hylde, endda i Gentoftehallen, hvor der følgelig forventes tilskuerrekord.

For ikke siden SISU's herrer i sidste sæson på det nærmeste måtte hænge de røde lamper ud som tegn på udsolgt i semifinaleopgørene mod Horsens, har Gentoftehallen været fuldt booket.

Men det ser der ud til at blive lavet om på den 23. november. Så for lokale håndboldinteresserede er det bare med at købe billetter, for der bliver rift om dem. Billetter kan købes på www.kif.dk

Dørene åbnes i øvrigt to timer før kampstart (kl. 20.30), hvor der vil være Funzone for børnene i hallen og mulighed for at købe mad fra fire foodtrucks udenfor hallen.

Og Magnus Landin er den anden. Pressefoto
Og Magnus Landin er den anden. Pressefoto

Publiceret: 13. November 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere