Running back Dayton Winn brækkede næsen i starten af finalen, men spillede videre. Efter kampen blev han kåret til mest værdifulde spiller i Nationalligaen. Foto: Michael Quist
Running back Dayton Winn brækkede næsen i starten af finalen, men spillede videre. Efter kampen blev han kåret til mest værdifulde spiller i Nationalligaen. Foto: Michael Quist
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Towers tilbage på toppen

Copenhagen Towers fra Gentofte vandt Mermaid Bowl og er danske mestre i amerikansk fodbold - for første gang siden 2014

Finalen i den danske turnering af amerikansk fodbold blev lørdag spillet i Slagelse, og her kunne Copenhagen Towers løfte pokalen og kalde sig danske mestre anno 2017. Sejren kom i hus med en sejr på 20-7 over lokalrivalerne fra Søllerød Gold Diggers.

Kampen var præget af regn, som gjorde det flydende spil svært, og meget symptomatisk var det forsvarsspilleren Magnus Alexander Bitsch, der blev kåret som kampens mest værdifulde spiller.

Søllerød Gold Diggers kom relativt hurtigt bagud, og holdet havde flere fejl på angrebet, men trods udfordringerne holdt Gold Diggers rimelig godt stand og var kun bagud med to touchdowns.

Amerikaner viste klassen

Det var dog Towers, der havde overtaget kampen igennem, og især i første halvleg viste amerikaneren Dayton Winn prøver på sine evner som running back. Efter kampen blev han da også kåret til årets mest værdifulde spiller i National Ligaen.

Selvom amerikaneren ikke er den største spiller på banen, er han alligevel en hårdfør spiller – ligesom amerikanske fodboldspillere er helt generelt.

Winn brækkede næsen i starten af kampen, men det holdt ikke storspilleren tilbage, da han vendte tilbage og spillede en vigtig rolle i resten af opgøret.

Det er syvende gang, at Towers vinder Mermaid Bowl. Foto: Michael Quist
Det er syvende gang, at Towers vinder Mermaid Bowl. Foto: Michael Quist

Den rette finale

Det var Copenhagen Towers' syvende sejr i Mermaid Bowl, og det gør klubben til den mest vindende i Mermaid Bowl-regi. Den rekord har de sammen med klubben Triangle Razorbacks.

I år har netop Towers og Gold Diggers vist sig at være de to stærkeste hold, og derfor var det på mange måder den rette finale. I den regulære sæson tabte de to hold nemlig kun en enkelt kamp hver, og det var til hinanden.jbl

Publiceret: 10. Oktober 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere