En koncentreret cheftræner Bo Holden holder spillerne til ilden i 2. halvleg.
En koncentreret cheftræner Bo Holden holder spillerne til ilden i 2. halvleg.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tre på stribe for JB Futsal

Storsejr over Albertslund, der blev besejret hele 12-1

Det var en super weekend for JB Futsal Gentofte i mødet med rækkens bundprop i Futsalligaen. Der skulle kun gå 31 sekunder af kampen i Kildeskovshallen, før JB kom foran 1-0.

Hjemmeholdet spillede hurtigt - meget hurtigt - og efter syv minutter stod det 3-0 på tavlen. Ved pausen var stillingen 7-0, og efter de to gange 20 minutter var resultatet 12-1.

To JB-spillere lavede hattrick - Kevin Jørgensen og Zakaria El-Ouaz. De skal begge med landsholdet til Nordic Cup i begyndelsen af december. I alt har JB Futsal Gentofte otte spillere, der er udtaget.

Da begge de to andre tophold satte point til i weekenden, er JB nu alene i spidsen for ligaen med ni point for tre kampe. JB's anfører Mads Falck er nu desuden øverst på topscorerlisten med fem mål - heraf to i søndagens kamp.

Der er nu landskampspause, hvorfor næste hjemmekamp først bliver onsdag den 21. december mod Brøndbyernes IF. Kampen 17. december bliver ude mod København Futsal i Valbyhallen – sidste års mestre, så her bliver der formentlig delt julegaver ud til publikum i form af topunderholdning.

JB Futsal har vundet alle deres kampe og fører ligaen.
JB Futsal har vundet alle deres kampe og fører ligaen.

Publiceret: 27. November 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne